tirsdag den 30. november 2010

Zanto på jagt efter 10.000 kr

Zanto og jeg har her i søndags været ude på en opgave, hvor en kunde havde tabt sin pung med 10.000 kr i. Han havde lagt den på bilens tag, og havde glemt alt om pungen, og var så kørt derud af. Dette skete om fredagen, og vi blev først tilkaldt om søndagen - desværre. For i mellemtiden var der jo kommet en masse sne. Så nogen let opgave var det ikke. Sandsynligheden for at pungen var gledet af bilens tag i første sving, var stor. Det var der, vi så søgte mest. Kunden havde kørt forsigtig på grund af vejret, og sandsynligheden for at pungen var landet på kørebanen, var derfor stor.
Vi søgte en times tid, og  fandt desværre ikke pungen. Det jeg sagde til kunden var, at så snart sneen begyndte at smelte,  var det bare med at komme ud i svinget og lede. Han kunne også være så heldig, at en ærlig person havde fundet pungen, og indleveret den til politiet. De ville så kontakte politiet, for de var nemlig lige flytte til byen, og han havde endnu ikke fået lavet sin adresse om på sit sygesikringskort. Det var den gamle adresse, der lå i pungen. Så et LILLE håb var der endnu.
Dagen efter fik jeg en sms. Pungen var indleveret til politiet, og ALLE pengene var i pungen. Jeg må sige at kunden var en heldig mand, og hvor er det dog dejligt med ærlige mennesker. Dem tror jeg faktisk der er rigtig mange af.


lørdag den 27. november 2010

Sporkursus aflyst


Jeg skulle have været til Herfølge og undervise i spor på Sydkystens hundeskole. Men på grund af for meget sne, har vi valgt at aflyse. Det er ellers perfekt med snespor. Men det er lige i overkanten med sne. Jeg håber at kursisterne melder sig til de sporhold, som sydkystens hundeskole afholder i 2011. Se holdene her samt diverse andre kurser  
                                                                Sydkystens hundeskole

De kalder mig ICE


fredag den 26. november 2010

Vintertræning

Ja, så blev det vinter. Flot er det med alt det sne. Men lidt surt når man skal ud at køre bil. I dag skulle jeg mødes med Christina og Charlotte. Vi havde aftalt en træningsdag med vores hunde.  
Vi trænede forskellige momenter, og det var rigtig god træning for alle. 
 Cody er her i gang med drivning af Charlottes får.

 Bell havde fået hvalpefri, og nød virkelig at være på får
 Christinas Floss og Ice fik også lige en tur på en lille flok får. Der er virkelig gang i de 2 unghunde, eller skal vi kalde dem store hvalpe.

lørdag den 20. november 2010

VIP til fest hos DcH Holbæk

I aften afholder DcH Holbæk deres lokale fest. Mary og Frederik kunne desværre ikke komme, men andre vigtige personer som vores dygtige trænere, stå på deltagerlisten. 
 Bestyrelsen i DcH Holbæk har fundet meget flotte  lokaler til denne fest. Og der er hyret dygtige tjenere, som vil stå til rådighed for alle gæsterne.

 Maden bliver en dejlig 3 retteres menu med tilhørende Franske vine.
Efter maden vil der blive spillet musik, leveret af en super sanger og guitarist. Robbie var desværre blevet forhindret.

torsdag den 18. november 2010

Border Collie Hvalpe hos Lyngholm


                             Belle født 6 dejlige 'Baby Belles', 4 hanner og 2 tæver, rigtig smukke :-)

Se hvalpene på Lyngholms hjemmeside: http://www.faehunden.dk/Kuld.html

onsdag den 17. november 2010

Bror og søster

 Casy er søster til Cody. De bliver begge brugt til at hyrde får. Og der er inge tvivl om, at de er søskende. De har rigtig mange fælletræk. De har faktisk samme hyrdestil, og bevæger sig på samme måde. Det er et par super dejlige hunde
Her er Casy på vej ned mod fårene.

Lowlands Blacksmith Farn "Cody" 

søndag den 14. november 2010

Sporkursus hos Sydkystens Hundeskole

I dag var jeg i Herfølge Jagtforening og afholde det første af 6 sporkurser. Det var jo meget fint hundevejr, selvom der kom et par regnbyger. Poul Lysholdt Rasmussen havde sørget for meget fine sporarealer. Det var bare helt perfekt

lørdag den 13. november 2010

Border Collie Hvalpe

Lowlands Blacksmith Bell har fået 6 hvalpe. 2 tæver og 4 hanner. Følg med på

onsdag den 10. november 2010

VIP aften med Irene Jarnved

Tirsdag aften var jeg inviteret af DcH kreds 6 til at deltage i VIP aften med Irene Jarneved på Osted kro.  Det var dommere, kredsinstruktører, konsulenter, eftersøgningstjenesten og bestyrelsesmedlemmer som kunne deltage i fællesspisning, og derefter foredrag om korrekt indlæring - korrekt timing.
Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi var 3 fra DcH Holbæk, som deltog.

Zanto 8 år




tirsdag den 9. november 2010

Cody laver dobbelthentning

Jeg har trænet sammen med  Rene og Christina. De skulle træne dobbelthentning på fårene. Deres hunde er virkelig gode. De synes lige Cody skulle prøve en dobbelthentning. Og det gik da også meget godt  første gang. Men Cody skal lære at lave udløb, selvom  ikke lige han kan se fårene, når han starter sit udløb.
I hans andet forsøg kunne han nemlig ikke lige se fårene. Og der gik det så knapt så godt.   


 Og her en deling af fåreflokken

 Rene laver deling med Tag. Han er virkelig en super hund.
 Cody
" Ice" Skjern Å Maze i fuld fart
Her er Floss som er halvsøster til "Ice"

søndag den 7. november 2010

En dejlig dag

Det var koldt her til morgen, da vores formand og kasserer i fællesskab skulle hejse flaget i DcH Holbæk. Hundeførerne kom kl.8.00 til morgenmad og kl. 9.00 startede konkurrencen.

 Vores to sporlæggere var i år Anne Grethe Knudsen og Michael Glamsøe fra DcH Holbæk. De gjorde det super godt, og jeg tror vi helt sikkert, kan få lov til at benytte dem begge igen.

 Der er rigtig mange ting, man skal vide, når man skal i konkurrence. Det kan være svært at huske det hele.  Man skal fx. vente på tegn for dommeren i diverse øvelser, 3 sekunders reglen og meget mere. Og man skal huske, at i B klassen er linen 5 meter og ikke 15 meter. :)



Det var ikke alle hundeførere fra klubben, der deltog i lokalen. Men et par stykker kom, og heppede på klubkammeraterne

 Vindere i B klassen blev Lis Andersen med Charlie med 163,80 point, og på 2. pladsen blev det Stine Zachariassen med Lotus med 148,60 point. Stort tillykke.

Vindere i C klassen blev Line Damkjær med Stub med 127,50 point. 2.pladsen blev Frida Olin med Tigga med 125,15 point og på 3. pladsen kom Tine Larsen med Baloo med 103 point. Stort tillykke.
Se flere billeder på http://picasaweb.google.com/109570488142269429033/DcHHolbKLokalen2010#

lørdag den 6. november 2010

Velkommen til lokalkonkurrencen

I morgen lyder startskudet til lokalkonkurrencen i DcH Holbæk. Fanebærerne vil ikke være tilstede, men vi vil helt sikkert hejse flaget. 
Der vil være morgenmad fra kl. 8.00 af og kl. 9.00 starter konkurrencen. 
I år vil det være sådan i B klassen, at det er damerne der dyster mod mændene. Det bliver rigtig spændende.  

Der er købt flotte pokaler ind til de heldige og dygtige vindere. De er pudset og poleret til dagen.


Vi har sat to Sporlæggere til at gå B sporene. To "Skrappe" DcH folk. De er  meget kreative og patentlige.  
Sidst men ikke mindst, vil der kl. 12.00 være VIP middag, og vores køkkenchef vil sørge for, at der bliver serveret en lækker gourmetret.
                                                                      Velbekomme

onsdag den 3. november 2010

tirsdag den 2. november 2010

Lokalkonkurrence i DcH Holbæk

Søndag den 7.11. kl.9.00 afholder DcH Holbæk deres lokalkonkurrence. Vi håber selvfølgelig på dejligt vejr. Tilskuere skal være velkommen.
Det er i klasserne B og C der konkurreres i. Både C og B klassens øvelser placeres  publikumvenligt. Så ta´ endelig familien eller din nabo med til konkurrence :)
 

 Vi har i år sat 3 dommerhold på de 2 klasser. Så konkurrence vil blive afviklet i løbet af formiddagen.
 Konkurrenceudvalget har lånt meget fine arealer til dagen. Så vi håber hundeførerne møder op med en toptunet og trænet hund på dagen.
 Der vil helt sikkert blive kæmpet om hvert eneste point. Og det bliver gode, men udfordrende arealer hundene skal igennem.   
                                                     Men helt sikkert sjovt for alle.