lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul

Kære læsere.
I ønskes en glædelig jul, og tak fordi I kigger her forbi. 

fredag den 23. december 2011

Zanto i Nordvestnyt

Jeg blev ringet op af Nordvestnyt i sidste uge. De ville gerne høre lidt om DcH's Eftersøgningstjeneste. Læs noget fra artiklen her.

http://www.nordvestnyt.dk/artikel/140265:Holbaek--Super-snude-fandt-en-undermund



onsdag den 21. december 2011

Ny hyrdefilm om Ice 2

Her er så en lille ny film om Ice, hvor han laver et udløb, fra - og tildrivning og en deling på fårene.

tirsdag den 20. december 2011

Hyrdefilm om Ice 1

Ice er nu 1½ år, og har en dejligt hyrdeliv.  Jeg har fået lavet et par små korte film om Ice på får. Og her kommer den første film 

lørdag den 17. december 2011

400 meter udløb

I dag lavede Cody et udløb på ca. 400 meter. Det er første gang han laver så lagt et udløb. Cody blev sendt til hans bedste side, som er come bye. Et virkelig flot bredt udløb, hvor han kom fint ned bag ved fårene, og hvor han lavede et godt optag.
Ice fik også lavet et par lange udløb. Men de var dog ikke 400 meter. Det er han ikke helt klar til. Men han er virkelig blevet god til at drive fårene.



Håber på godt vejr i morgen. Filmmanden kommer forbi og skal optage Ice på fårene :)

torsdag den 15. december 2011

Mine dejlige arbejdshunde

Det kan til tider være svært, at få tid til at hyrde i hverdagen. Når jeg kommer hjem fra job, så er det allerede ved at være mørkt. Så jeg glæder mig til vi går imod de lyse  tider. Men jeg gør hvad jeg kan, for at få trænet dem alle på fårene. Har sagt til min familie, at jeg ønsker mig en pandelampe i julegave :)
Jeg kommer ofte på Tuse næs hos Charlotte for at træne på hendes får.

Her i vinter vil jeg træne med Cody på de lange udløb

Ice arbejder efterhånden godt på fårene. Han er god på fløjten og hans udløb er ved at være super

Ice er virkelig tændt, når han er på fårene. Jeg kan i en hvilken som helst situation kalde ham af fårene.
Godt eller skidt ?

Når vejret tillader det, kommer der et lille hyrdeklip af Ice

Foto Christina S

Cody



Zanto bliver også trænet en del på fårene. Jeg har på kort tid, fået hans tempo ned, og det bevirker at han faktisk sænker sin krop, når han hyrder. Han gør det rigtig godt
Foto Jesper Glyrskov 

Zanto på vej mod fårene
Foto Jesper Glyrskov

Her vil jeg gerne deltage engang
World Trail 2011

Håber Ice bliver lige så god som sin far Joe
Vi vil gøre et forsøg på det :)
Joe blev nr. 5 ved World Trail 2011

torsdag den 8. december 2011

Nyt hjem til Ice

Nyt hjem til Ice bliver ikke aktuelt. HD foto viste AA og albue 0. Så jeg er virkelig lettet, og meget glad. Så nu har han fået sit navneskilt på døren :)

lørdag den 3. december 2011

Zantos søn "Miki" på sporet

Sasse og Zantos søn "Miki er ca. 8 måneder og han arbejder rigtig godt på sporet. Her kan I se et lille videoklip, hvor han er ved at lære at dække for genstand.
Ejer af Miki er Britta Døjt fra Fr. Sund

mandag den 28. november 2011

Zanto - En Border Collie der har det hele

I går søndag, hvor det var stormvejr, havde jeg besluttet, at Zanto skulle ud og gå spor. Det er ikke så tit jeg får trænet sporarbejdet, men Zanto er altid meget stabil på sporet, uanset hvor langt tid der går imellem træningspassene.  Men jeg fik lagt et spor med forskellige vinkler og 5 genstande på. Jeg lagde sporet således, at Zanto skulle gå i medvind, kraftig sidevind og modvind. Han gik super koncentreret, og på trods af den kraftige blæst, ja så gik han lige i sporet. 
Det fik mig til at tænke på, hvor alsidig Zanto faktisk er. Jeg har trænet ham i så mange forskellige discipliner, og han er sgu ret god til det meste. De viser hans resultater i hvert fald. (ja, ind imellem på man ha' lov at prale lidt :))

 DANMARKSMESTER Eliteklassen DcH 2009
                                                 Sjællandsmester Eliteklassen DcH 2009
 Nr. 3 ved Eliteturneringen DcH 2009
Hyrdeprøve1 2007
Sjællandsmester i Eliteklassen DcH 2007
Lydighedschampion 2006
Klubmester i Border Collie klubben i LP3 2006
Årets Border Collie i LP3 2006
Tildelt Vandrepokalen I ELITEKLASSEN fra DcH p.g.a flest vundne Sjællandsmestreskaber i samarbejde med Asser 2011

Og så er Zanto med i EFTERSØGNINGSTJENESTEN i DcH, hvor vi har været på ret mange opgaver.
Han er super til sit søgearbejde. Han har ingen problemer med at finde små ting som f.eks høreapparater, som har være lagt ud i arealet i flere dage. Og han tager de ting han finder, med en stor forsigtighed. Briller og andre skrøbelige ting, kommer han med uden en skramme.

Zanto elsker at hyrde på fårene. Det er så den disciplin, som han nok er trænet mindst i. Men jeg er ikke i tvivl om, at ved mere hyrdearbejde, kan Zanto blive meget bedre. Han er super til at arbejde i stalden. Han er stille og rolig, og stresser ikke fårene på trods af et lille arbejdsområde. 

Her kommer lige lidt filmklip om Zanto.
Det første klip er fra Dyrskuet i Roskilde, hvor Zanto skal lave en lugtdiskriminering. Publikum berører flere trægenstande, og jeg lægger så en trægenstand, som jeg har berørt, ud blandt de andre genstande. Den skal Zanto finde.  



På dette klip laver Zanto stå - sid og dæk i løb. Ikke helt perfekt, men læg mærke til den glæde han har :) 


Dette klip viser, hvor super Zanto er med sin næse. 


 
Det sidste klip er en optagelse med  Zanto, hvor han laver lydighedsrundering. Zanto's løbearbejde er bygget op således at, naturen virker som "trækker". Og det er ganske sandt. :D

 
Min Super hund - Zanto :)
Han har bare så mange gode egenskaber.

Nye klip i løbet af ugen!





 






søndag den 27. november 2011

Ice er HD /AD fotograferet


Ice er blevet HD +AD fotograferet. Nu venter jeg spændt på svar.

lørdag den 26. november 2011

Farvel til Asser

I går måtte vi så sige farvel til Asser. Han blev næsten 15 år, og var blevet en gammel dreng. Det kan være svært, at finde det "rigtige" tidspunkt, hvor man må ta' beslutningen. Asser var faktisk frisk på sin gamle dage. Så sent som i torsdags, var han ude at lave lidt søgearbejde. Han var selvfølgelig  langsom i sin gang, da han i de sidste år, havde fået lidt gigt. Men han ville altid gerne med på gåtur. Og når de andre hunde løb rundt og legede i haven, ja så kunne han da godt tage en lille løbetur efter dem. 
Asser var virkelig super sej. Fantastisk han kunne blive så gammel. Eferrhånden "jokede"  vi lidt og sagde. Det hedder ikke "når Asser dør" men "hvis Asser dør" :)
Men fredag morgen  - ja så blev det alligevel slut. 
Og han gav mig heldigvis et "lille skub" så jeg vidste beslutningen var den rigtige.


Ingen tvivl om at Asser var en flot Border Collie. Mange ønskede at bruge Asser i avl. Men han havde desværre HD, så dette var ikke muligt.

Asser var en alsidig hund med en dejligt temperament. Han var god som hyrdehund, men det var ikke det han dyrkede mest.

Asser var primært købt til, at være konkurrencehund i DcH

Han var faktisk kun 1½ år, da han første gang blev Danmarksmeter i B klassen.

Og året efter blev han så nr. 2 i A klassen ved DM. Han var lærenem, og  var kun 3 år, da han blev Elitehund 

Asser var en rigtig vandhund.

I 2003 vandt han så i Eliteklassen ved DM


"Politihund" var Asser også. Vi gik til træning i PH i Holbæk, og var med ved flere natøvelser. På billedet er det Dorte med Sille. Asser og Sille var et rigtigt godt team.

Asser var altid super god til alle hunde. Store som små. Her på billedet, tager han sig pænt af Zanto, som lige har lånt hjørnet af Assers seng

Ligge i ske

Og så tog han igen imod en ny hund. Denne gang var det Cody

Ja, selv kaninen blev han bedste venner med. :) Kaninen var løbet ud af sit bur. Var derefter sprunget igennem trådhegnet, og ind til Asser. Hyggeligt ser det jo ud :)

Et marsvin var løbet hjemmefra og ejeren bad om hjælp til at få det fundet. Asser og Zanto blev sendt rundt i haven, og inden for 5 minutter, var marsvinet lokaliseret. Og nej - det blev ikke spist :)

Zanto og Asser har været tæt knyttet til hinanden. De har fungeret rigtig godt sammen. Jeg tror vist aldrig jeg har hørt den knurre af hinanden.

Mine drenge :)

Asser har deltaget i rigtig mange konkurrencer. Og det har været i DcH's regi. Jeg har  været rundt i det meste af DK, og lært så mange hundefolk at kende, og  fået så mange gode bekendtskaber

Assers sidste pokal fik han i år. I samarbejde med Zanto fik vi vandrepokalen for Eliteklassen i DcH

COOL ASSER

søndag den 20. november 2011

Zantos datter klubmester i B klassen I DcH

Zantos datter Joythi  blev I går  klubmestre  i DcH Herfølge med 181 point (ud af 200). Der var 16 hunde til start i klassen. Tillykke til Dil, som ejer Joythi.
Ja, ingen tvivl om, at der er gode krummer og arbejdegener i den hund :)

fredag den 18. november 2011

Eftersøgning af får. Zanto og Cody i samarbejde 2

I dag var vi så på vores eftersøgningsopgave. Vi skulle til et skovområde ved Kalundborg, og lede efter 2 får der var gået hjemmefra fra ca. 1 måneder siden. Men de var blevet set for en ugen. De var lokaliseret i et område, som var hegnet ind, så jeg håbede på det blev en opgave vi kunne løse. Vi fik anvist området, som lå midt ude i skoven. Jeg startede med Cody, da jeg umiddelbart synes området var overskueligt. Men det skulle snart vise sig, at området indeholdt flere brede og sumpede vandløb og store dele af området var med små moser og vandhuller. Siv og græs er i ca. 1 meters højde, så det er svært at følge med i hvad hunden laver. Jeg gik langs med  hegnet, for så var der jo noget at holde fast i, hvis jeg skulle være så uheldig at falde i åen . På et tidspunkt når vi ned til - hvad jeg tror er enden af indhegningen. Men det viser sig, at hegnet blot deler sig, og området munder ud i den store skov. Cody registrerer på et tidspunkt "noget" i skoven, og løber så ind i skoven. Der er utrolig tæt i det område. Jeg kan ikke lige få øje på noget, og kalder ham så tilbage. Måske var det de 2 får, men det kunne også ha' været et par rådyr. Vi bevæger os lidt længere ind i skoven, men finder ikke dyrene. Jeg vender tilbage til min bil, og skifer så hund. Zanto tager jeg med ind i det sumpede område. Jeg sender ham ud i arealet, og han får undersøgt hele området.  Men ingen får. Jeg går så derhen hvor Cody fik lokaliserede et eller andet. Men ingen får. Jeg aftaler med kunden, at når fårene dukker op igen, skal hun ringe med det samme. Så har vi en bedre chance for at indfange dem. Men Zanto og Cody er faktisk et godt team, at arbejde sammen med.

onsdag den 16. november 2011

Eftersøgning af får. Zanto og Cody i samarbejde

På fredag skal Zanto og Cody på arbejde sammen. Vi skal ud og finde 2 får, der har været væk i en måneds tid. De er lokaliseret i et bestemt område, men ejeren kan ikke komme tæt på dem, og få dem indfanget, da de er lidt vilde.
Her kommer så Zanto og Cody ind i billedet. Zanto skal lokalisere dem, og Cody skal så drive dem hjem til deres fold igen. Hvis de er for vilde, skal Zanto være med i drivning af fårene. Og det er de sikkert, da der kun er 2 får. Jeg regner med, jeg kan styre begge hunde på en gang :)
Det er en spændende og meget anderledes eftersøgningsopgave vi her er sat på. Vi håber og tror på at det lykkedes. Men mere om det på fredag.


tirsdag den 8. november 2011

Asser og Zanto's vandrepokal

I Eliteklassen i  DcH har jeg fået tildelt vandrepokalen i Sjællandsmesterskaberne.
Jeg har i årene 2002 2003 2004 2005 og 2007 vundet Sjællandsmesterskaberne med henholdsvis Asser og Zanto. Så derfor kommer den til at stå på min hylde :) 
    
Jeg er super stolt af mine to dygtige hunde. De er ikke kommet sovende til denne pokal. Der er virkelig lagt mange træningstimer i både Asser og Zanto.
 Dette blev så Assers sidste pokal. Han nærmer sig de 15 år, og vi er der, hvor vi tager en dag af gangen.
Zanto bliver snart 9 år, og han er bare super frisk. Han bliver trænet i Eftersøgningsarbejde og så får han også lov til at hyrde på fårene. Om det er Zantos sidste pokal. Det vides ikke endnu. Måske vil et Comeback ikke være så tosset :) 

Så fin er vores pokal