torsdag den 29. juli 2010

DcH Holbæk - B Holdet

DcH Holbæk's B Hold har stor tilslutning. Der er kommet flere hundeførere fra andre klubber, og "gamle" hundeførere som tidligere har været medlem af DcH Holbæk, er kommet tilbage. Det er virkeligt rart. Kim Olin og jeg får travlt med at undervise. Men med en god planlægning, skal det nok gå godt. Jeg glæder mig meget, til jeg kommer tilbage til holdet efter ferien.

onsdag den 28. juli 2010

Besøg i Hjørring

Jeg har i dag været på besøg hos Poul og Marianne Åkjær i Hjørring. Marianne er min "gamle" træningsveninde fra DcH Helsingør. Men har nu valgt at bo ved Hjørring.
Poul og Mariannes to fine labrador hunde
Posted by Picasa

søndag den 25. juli 2010

Cody og Cooper på træningsferie

Jeg er taget på ferie sammen med familien til Skagen. Uden hunde. Håber jeg klarer det :) Imens er Marie Louise flyttet ind i vores hus sammen med Cooper og hendes drenge. Hundene bliver trænet op til flere gange om dagen på fårene. Det er bare super. Så jeg regner med at ha' en færdigtrænet klasse 2 hund, til jeg kommer hjem igen.

torsdag den 22. juli 2010

Zanto x Kian Star Great Mille

Zanto skal til efteråret parre Kian Star Great Mille. Hvalpene forventes til Januar 2011. Læs mere om Kian Star Great Mille på http://www.kenneldanielsson.dk/ og om Zanto på http://www.gyldenkaerne.eu/

lørdag den 17. juli 2010

Klargøring til DM

Vi forbereder os nu til DM i Svendborg den 29. august. Der er nu ret mange ting, der skal være styr på. Specielt fællesøvelserne skal trænes godt igennem. Jeg har allieret mig med en hundefører, der er i besiddelse af en løbsk tæve. Dem skal vi træne sammen med :) i den nærmeste fremtid. :)

onsdag den 14. juli 2010

Cody til DM i LP3

Cody er udtaget til DM i LP3 den 29 august i Svendborg. Det havde jeg jo ikke lige regnet med. Men nu tager vi da afsted. Havde ellers andre planer :)

søndag den 11. juli 2010

Feedback på Sommer Camp

Marianne Westh Blesky:
Sikken et fantastisk kursus på Lyngholm landsted med Vibeke Gyldenkærne og Charlotte Lyngholm...Jeg skal love for at vore hunde fik brugt deres næser. Nu har vi masser at arbejde med. Planerne er mange ex. finde penge eller rodfrugter eller kaffe?? Gå spor slangespor, cirkelspor, skovspor skønt med så mange nye input krydret med teorien. Kan bestemt anbefale dette kursus. Elisabeth Reinholdt:
Har været på "Holiday on Nose" på Tuse Næs. 3 dage kursus i spor og lugtdiskriminering med profferne Vibeke Gyldenkærne og Charlotte Lyngholm. Hvilken AHA-oplevelse, når man ser rigtigt selvisk på sin unge hundebasse. Et godt tilrettelagt kursus af instruktørerne, top motiverede kursister og vejret nok varmt, men ok. Herlige dage blandt ægte hundenørder .. og dertil pragtfuld mad og drikke. Tak Charlotte og Vibeke ♥

lørdag den 10. juli 2010

Cody er Dansk Lydigheds Champion

Cody blev trods det varme vejr DKLPCH i Lyngby. Jeg var stadig ikke helt tilfreds med hans fri ved fod. Men med 30 grader i solen
er det ok med hans præstation. Nu arbejder vi hen imod Eliteklassen. Vi har jo trænet på mange af momenterne længe. Men nu skal vi til at sammensætte dem. Jeg glæder mig meget til kun at træne Elite Programmet.
Tak til alle der har hjulpet mig med træningen. :)

fredag den 9. juli 2010

Stor succes med sommerferieCamp

Sommerferiecamp hos Charlotte Lyngholm sluttede her til eftermiddag. Det har været 3 dejlige dage, med kursister der var meget engageret. Kursisterne har gennemgået en teoretisk del, og derefter har campen bestået af diverse sporøvelser og lugtdiskriminering. Skovspor var noget alle hunde viste stor interesse for. Vi havde lånt et dejligt skovareal på Tuse næs.
Denne lille Cavalier King Charles Spaniel var fantastisk til at søge spor.
Her sidder resten af familien som tilskuere :)
Charlotte havde inviteret Katrine og hendes dygtige hund "Carlos", der viste kursisterne, hvordan den kunne lave lugtdiskriminering på rodfrugter.
Charlotte og jeg fik meget positiv feedback på vores undervisning, og de står klar til, når sporkursus 2 skal afholdes. Men mon ikke også der bliver sommerferiecamp i 2011 :)

tirsdag den 6. juli 2010

Sommerferie Camp på Tuse næs

I morgen starter Charlotte Lyngholm og jeg så undervisningen, af de første kursusdeltagere, der skal på sommerferie Camp på Lyngholm Hundeskole på Tuse næs. Undervisningen omhandler spor og lugtdiskriminering, og slutter af på fredag eftermiddag.

lørdag den 3. juli 2010

LP3 prøve

Ja, så var vi til LP3 prøve på HasselgårdsTræningscenter. Vi startede kl. 9.00 og vejret var jo bare super godt. Selvom det var meget varmt for hundene, var det tåleligt på grund af vinden. Jeg var ikke tilfreds med Codys præstation i dag. Han var ikke "på" i fri ved fod, og fik et 0 i sit øvelsen. Han mente,han lige skulle hilse på nabohunden. Vi fik en førstepræmie, men det var langt fra godt nok point mæssigt set. Så der skal trænes igennem :)

fredag den 2. juli 2010

Hasselgårds Træningscenter

I morgen skal jeg til Hasselgårds Træningscenter, hvor "Poul og pigerne" skal til prøve i LP1 2 og 3 samt Rally. Jeg håber Cody er klar, da jeg faktisk ikke har haft tid til at træne ham. Men nu må vi se.