onsdag den 28. marts 2012

Lykkelig afslutning på en gammel Eftersøgningsopgave


Den 16 november sidste år, blev jeg kontaktet af en dame, hvis to får,  på det tidspunkt, havde været væk i en måneds tid. De var lokaliseret i et bestemt område, men ejeren kunne ikke komme tæt nok på dem, og få dem indfanget. Jeg kørte dengang derud med Zanto og Cody, som skulle samarbejde i denne her opgave vi var sat på. Zanto skulle lokalisere dem og Cody skulle drive dem hjem. Men vi fandt dem desværre ikke. Læs evt. på min blog under
http://gyldenkaernebc.blogspot.com/2011/11/eftersgning-af-far-zanto-og-cody-i.html
 
http://gyldenkaernebc.blogspot.com/2011/11/eftersgning-af-far-zanto-og-cody-i_18.html
 
Jeg aftalte dengang med ejeren af fårene, at hun var velkommen til at kontakte mig igen, hvis de dukkede op igen.
Der er nu gået et halvt år, og jeg blev så ringet op af ejeren igen forleden dag. Nu var fårene lokaliseret nede ved stranden, og om jeg ville hjælpe dem igen. Hun fortale mig, at mange havde set de to små sorte får igennem hele vinteren. Men ingen kunne indfange dem. Nu var hun blevet kontaktet af en forvalter, som havde sagt, at hvis hun ikke fik dem indfanget, ville man skyde dem p.g.a. at de er klovdyr, og man var bange for smitte.
Jeg aftalte at komme onsdag, og at jeg ville tage en "hyrdeveninde"  og hendes Border collie med som hjælper. Jeg var sikker på, at opgaven ikke var helt nem, og at fårene sikkert var lettere vilde. Jeg valgte derfor kun at tage Cody med, af mine egne hunde, som er en super god hyrdehund og den mest erfarne. Min venindes hund Bell, var ligeledes en  god rutinerede hyrdehund.
Vi ankom kl. 16.00  og fik anvist stranden. Og jeg må sige det ikke just lignede sandstranden, som jeg tager til, når badedragten skal luftes. Nej - stranden som stort set kun bestod af sten i ALLE størrelse, lå mange meter neden for vores fødder. Vi stod på en stor skrænt, som førte ned til vandet. Vi fik halede os derned, og udpeget hvor fårene sidst var blevet set. Ca. 1,5 km ude af stranden. Der lå så en meget stor plastiktønde,som blev vores pejlemærke. Vi valgte at køre langs vejen, så vi kunne komme på den anden siden tønden, således at fårene kom i den rigtige retning, hvis vi nu skulle støde på dem. Da vi ankom til  stranden igen, var jeg godt klar over, ar vi var LANGT hjemmefra udgangspunktet. Men det var det eneste sted vi kunne komme ned til vandet fra. Bell lånte Zantos vest og jeg havde en ekstra til Cody. Vi fordelte os sådan, at en gik oppe på skrænten og en langs med stranden. Skrænten ned til vandet, var kun farbar få steder for mennesker. Den der gik på skrænten, som også grænsede op til diverse marker, havde  selvfølgelig hunden i snor der. Vi ville ikke risikere noget som helst. Hunden der gik på stranden var løs. Hvis fårene var i området, håbede vi på, at de var på stranden eller på skrænterne. Da det var temmelig anstrengende at gå i stenene  samt at  forcerer de store sten, ja så byttede vi på et tidspunkt, så jeg gik på stranden med Cody. Efter ca. 2 km balancegang råber Charlotte, at hun har set  fårene løbe ned af skrænten, og ned på stranden. Lige det vi havde håbet på. Så gik Cody og jeg i pæn afstand og drev dem langs med stranden. Og der var stor afstand til dem, for ikke at skræmme dem. Charlotte gik på toppen med Bell, og det var fårene helt klar over. De kiggede ofte derop. Og hvis ikke de havde gået deroppe, var fårene helt sikkert løbet op af skrænten. Jeg vil tro vi gik 4 - 5 km langs med stranden. Det fortæller mine fødder mig :). Ja så kom vi til den vanskelige del. Enten skulle de drives op af skrænten, og håbe på vi kunne styrer dem via hundene, så de ikke løb ind i skoven igen eller måske kunne vi få fat på dem, da der var sat et lille net ud ved stranden.  Charlotte var også gået ned på stranden, og havde placeret sig med Bel, så fårene ikke løb for langt. Fårene kunne  nu kun vælge at komme op af skrænten eller gå i vandet. Jeg dækkede Cody af og kunne komme så tæt på vædderen, at jeg kunne få fat i hans horn, og derved holde ham fast. Fåret  valgte at løbe forbi Bell, men  blev hurtigt indhentet og på vej tilbage løb hun i vandet. Kom heldigvis ind igen på stranden, hvor vi fik fart hende. Her fik vi så assistance, så vi kunne få fårene op af skrænten. Jeg havde fat i vædderen og da han vil stange ud efter en af hundene, ramte han desværre mit ben. Heldigvis var han  ikke så stor. Så han fik mig ikke ned af skrænten :)
Men ejeren var lykkelig for, at få sine to dejlige får hjem igen.  Og Charlotte og jeg samt vores hunde, havde haft et par spændende timer og ikke mindst god motion.    
Her er de to små søde får, som har været hjemmefra i et halv år

Her står Charlotte Lyngholm med hyrdehundene Bell  og  Cody . Mor og datter var lykkelige over, at deres dyr var hjemme igen.

mandag den 26. marts 2012

Super seje Zanto




Jeg blev ringet op af en kunde i dag, som sidst på eftermiddagen havde tabt sit høreapparat i sin have. Hun havde læst om Zanto og Eftersøgningstjenesten i Nordvestnyt, og håbede på han kunne finde hendes kostbare høreapparat.
 Jeg ankom til kunden kl. 18.30 og fik anvist området, hvor hun havde tabt det. Det var et bed, overdækket med flis. Hun viste mig hendes andet høreapparat. Det var ganske lille, og samme farve som det flis, der var i bedet. Jeg var ikke i tvivl om, at Zanto skulle på en svær opgave. 
Jeg havde ikke mulighed for, at spotte høreapparatet i det underlag. Så det var 100% op til Zanto, at løse opgaven. Vi blev overladt til os selv, og jeg var godt klar over, at Zanto skulle arbejde meget stille og roligt med sit søg, hvis han skulle ha' en chance. Jeg udpegede de områder han skulle afsøge, og sørgede for, at Zanto havde gennemsøgt hvert lille delområde, før han blev sat til det næste. 
Efter 10 minutters søgearbejde, kunne jeg se på Zanto, at han snusede meget intenst i bedet. Og da jeg satte mig ned til Zanto, kunne jeg se det lille høreapperat.
Det var så sejt gået af Zanto. Og jeg er aldrig nervøs for, at han skal ødelægge de ting han finder. F.eks et høreapparat tager han helt ind i munden, hvor han placerer det på tungen, og afleverer det til min hånd.  
Kunden stod og kiggede med inde fra hendes hus af. Hun blev bare så glad, da jeg kom med hendes høreapparat. 
Jeg var selv super glad og stolt af Zanto   

Et billede jeg har taget under en træning. Her har Zanto fundet et høreapparat. Men dette her er 3 gange så stort, som det vi var ude at finde i dag. Jeg troede ikke man kunne få dem så små :) 

onsdag den 21. marts 2012

Ledig plads på sporkursus

På grund af et afbud, er der en ledig plads på sporkursus.

Weekend Kursus


"Weekend on Nose". Den 24.-25. marts 2012
Lad din hund lave det den er bedst til: Bruge næsen. Spor, feltsøg, lugtdiskriminering
Kurset henvender til både til begyndere og øvede.
Læs mere på http://www.lyngholm.com/

onsdag den 14. marts 2012

Hvorfor lige ICE ?

Ice har været indlagt på Universitetshospitalet, fordi han desværre ikke er rask. Han har den sidste 1½ måned haft flere voldsomme  krampeanfald, hvor man ikke kan komme i kontakt med ham. Ice har fået undersøgt sit nervesystem og alt var ok. Han har fået taget blodprøver,hvor de har tjekket for forskellige organlidelser. Disse prøver var også fine. Han fik taget en rygmarvsprøve  og her var alt ok. Ice fik ligeledes en MR- scanning, for at udelukke en tumor og her er intet påvist. Man må så konstaterer at Ice desværre lider af epilepsi, og er hårdt ramt. 
Det er jeg frygtelig ked af. Jeg holder fantastisk meget af Ice. Han er bare så sød, og træningsmæssigt er jeg da også noget langt med ham. Men det er ikke ukompliceret, at have en syg hund. Anfaldene tager hårdt på ham. Både under og efter anfaldene. Det skaber ligeledes meget uro i hundeflokken, og Ice skal lukkes for sig, hver eneste gang jeg lige forlader flokken i bare et par minutter. De har i forvejen altid været adskilt, når jeg er på job, men nu tager jeg slet ingen chancer, da de andre hunde reagerer kraftig på, at han får anfald. Anfaldene kommer ofte om natten , men de kan også forekomme om dagen.  
Jeg skal sørge for, han ikke kan komme til skade, når han får krampeanfald. Det er næsten som at få et lille barn ind i huset, hvor man hele tiden skal passe på. Og jeg må sige, at det både kan være opslidende og til tider stressende for vores familie.
Epilepsi er en' af de hyppigst forekommende hjernelidelser hos mennesker og hunde. (Jeg har i mange år arbejdet med mennesker der lider af epilepsi , og har en del kendskab til det)
Sygdommen viser sig ofte som kramper, og i alvorlige tilfælde kan det være så vanskeligt at behandle sygdommen, at man må aflive hunden. Det anslås, at ca. 1% af alle hunde har epilepsi, men i racer hvor epilepsi er arvelig, er forekomsten en del højere.
Til behandling af epilepsi hos hunde benyttes i dag hovedsageligt to præparater, som er blandt de første lægemidler, de blev brugt til behandling af epilepsi af mennesker. Selvom disse præparater generelt tåles af hunde, er der også påvist bivirkninger, som kan være alvorlige.

Derfor har jeg sagt ja til, at Ice skal deltage i en projekt, hvor man skal afprøve ny medicin, som gerne skulle være mere humant, og målet er at opnå en god kontrol af anfaldene, og med færre bivirkninger.
Projektet forløber i et år, hvor Ice skal til undersøgelser på Universitetshospitalet.
Hvis der opstår komplikationer med Ice i form af for mange anfald eller bivirkninger, tager  jeg efter aftale Ice ud af projektet. Jeg er kun interesseret i, at han får et godt liv.
Ice er købt med henblik på, at han skulle have et  godt hyrdeliv og være min konkurrencehund. Og jeg havde jo også håbet på, at han skulle blive min nye avlshund. Avlshund bliver han selvfølgelig ikke. 
Hyrdehund og konkurrencehund - ja der må jeg se tiden an. Hvis medicinen virker, er det jo godt.
Kommer den ikke til at fungere for Ice, og han stadig har mange anfald hver måned, så bliver det jo ikke et godt hundeliv for Ice.
Ja - så vil jeg sige tak for den tid vi fik sammen.
 

onsdag den 7. marts 2012

Kun 11 måneder og flot debut i B klassen i DcH

Zanto og Sasses afkom Felix, har været til den første konkurrence  i søndags i DcH . Dette var hans første konkurrence. Han gjorde det rigtig godt. På sporet fik han 9,5 og 9,4 for genstandene. Fri ved fod, lavede han til max point 10 og fik stor ros af dommeren. Han fik flere 10 taller  i andre øvelser, men desværre kiksede dækøvelsen helt og springet tog han ikke tilbage. Felix var under 1 point fra, at få sin første ½ oprykning til A klassen. Men mon ikke han når det. Han er p.t. kun 11 måneder :)