fredag den 24. august 2012

Træning

 Codys hyrdetræning går rigtig godt.Men jeg skal  passe på han ikke bliver overtrænet. Han kan jo bare blive ved i en uendelighed, når der skal arbejdes på fårene. Jeg vil prøve at få lavet et par aftaler i Jylland ang. træning. Det er altid sundt, at få andre til at kigge på, hvordan man takler sin træning.
Lydighedsøvelserne kigger vi jo lidt på, som jeg tidligere har nævnt. I næste uge skal jeg træne sammen med et par andre lydighedsfolk. Det glæder jeg mig til. 

mandag den 6. august 2012

Min første landskonkurrence

I 1989 var jeg til mit første DM ved Danmarks Civile Hundeførerforening.  Det hed godt nok Landskonkurrence  LK dengang. Jeg var udtaget i B klassen med min første hund.Bastian, som var en blanding mellem en Schæfer og Golden retriver. LK blev afholdt i Kolding. Torben Elmedal som dengang var min træner, tog med som støtte pædagog. 
Feltsøget bestod dengang af et lille areal, der vist nok var 3 x 3  meter og i feltet var der dagen i forvejen nedgravet en trægenstand. En super sjov øvelse, som desværre ikke er med i DcH's program mere.
Jeg kan ikke huske min placering, men jeg fik 134 point. 
Men også dengang var det en fantastisk oplevelse.