tirsdag den 29. september 2009

Holbæk Amts Venstreblad på besøg

I dag fik vi besøg af en journalist fra lokalavisen. Han skulle høre lidt om vores DM i Vejen, og om hvordan man kunne træne en hund op til, at vinde et DM. Han fik en lang historie om træningen, forberedelserne og meget andet. Men du kan læse det i Venstrebladet i morgen, hvis du har lyst.

mandag den 28. september 2009

1000 Tak for opmærksomheden

Kære alle
Det er jo bare så super dejligt, at blive Danmarksmester. Jeg har fået den flotteste buket blomster fra DcH Holbæk, Vin, blomster og hundeguffer fra Henrik og Jane, negleklipper til Zanto fra min far og Birgit og en kæmpe velkomst i går, da jeg kom hjem. Alle naboerne var samlet på gårdspladsen med banner og flag sat på huset. Champagnen var sat frem. Ja der manglede ikke noget. Mange søde hilsner på denne blog, sms'er og hilsner ligeledes på Facebook. Har haft besøg af familie og venner igennem hele dagen i dag. 1000 tak alle sammen. Hvor er jeg glad for det. Se resultaterne på www.dchdm.dk

søndag den 27. september 2009

Zanto Danmarksmester i Eliteklassen i DcH 2009

Zanto blev i dag DANMARKSMESTER i Eliteklassen i DcH. Jeg er bar så super glad og stolt. Vi fik 372,05 point. Rikke Lund fik en flot 2. plads. Anne-Grethe med Balder som også kommer fra DcH Holbæk var udtaget i C klassen. Det gik utroligt flot for dem. De fik 138 point ud af 150. Godt gået. Jeg vil de næste dage skrive lidt om min weekend i Vejen.
Men jeg vil lige takke alle venner, familie og træningskammerater, for meget flot opbakning.

torsdag den 24. september 2009

DM i Vejen

I morgen tager Zanto og jeg afsted til Vejen, hvor vi skal til DM i DcH. Vi glæder os til at mødes med alle de andre, og jeg skal i år bo sammen med Rikke, Britta og et par stykker til
. Jeg har gjort hvad jeg kunne, for at træne fornuftigt og optimalt op til denne weekend. Men der skal også lidt held til, for at få en topplacering. Jeg skriver igen på siden her her, når jeg kommer hjem på søndag.

lørdag den 19. september 2009

Hjemmesiden

ØV ØV og 3 gange ØV. Det ser ud til, at jeg skal til at lave en ny hjemmeside i et andet program. Surftown understøtter ikke frontpage mere. Det er da lidt surt ik'?

fredag den 18. september 2009

Ny vædder til flokken

Jeg har købt en rigtig flot Spel vædder. Har er bare så sød. Han går ind til videre sammn med de andre 4 væddere, og de har faktisk taget rigtig godt imod ham. Til november bliver han lukket ind til alle gimmerne. Så må vi se om der kommer lam til foråret. :)

mandag den 14. september 2009

Cody

Min skønne, dejlige, frække og søde Border Collie Cody, har desværre fået Status E på begge hofter. Han har også et bruskstykke, som ligger løst ved det ene hofteben. Jeg er bare så trist over det. Jeg kender endnu ikke Codys skæbne, men hans billeder er sendt til en specialist, som skal vurdere om han kan eller skal opereres. Jeg ved kun, at hvis Cody kun kan bruges til en klappehund, vil han få et meget trist liv. Han er en arbejdshund, og trives kun når han bliver brugt. Lige nu ser det ud som om, at han ingen smerter har, så han får lov til at hyrde og lave lydighed. Men nu må vi se.

søndag den 13. september 2009

Kredskonkurrence i Holbæk

I dag har Zanto og jeg været til Kredskonkurrence i DcH Holbæk. Vi vandt med 360 point, så det er jeg super glad for. Nu gælder det om at træne fornuftigt op til DM, som er i Vejen om 14 dage. Der er lige et par ting, vi skal ha' rettet op på.

lørdag den 12. september 2009

Sidste konkurrence inden DM

I morgen afholder DcH Holbæk igen konkurrence. Det er den sidste konkurrence, inden udtagelsen til DM i Vejen. 28 B hunde og 4 Elite hunde har meldt deres ankomst, og alle vores fantastiske hjælpere står klar til at tage imod dem. Vejret skulle blive godt, så det kan vist kun blive en rigtig dejlig dag imorgen. Men jeg vender tilbage med resultaterne og lidt fra dagen.

søndag den 6. september 2009

Zanto Sjællandsmester 2009

Zanto og jeg har været til konkurrence i Fakse i dag. Det jeg var utrolig glad for var, at han gik et super flot spor. Han fik 9,5. Til gengæld gik eftersøgningen ikke lige så godt. Her fandt han desværre ikke den "døde" genstand. I feltet fandt han 3 ud af 4 genstande. Det blev til ialt 334,40 point og en 1. plads på dagen. For at kunne komme i betragtning til et Sjællandsmesterskab, skal man deltage i 3 kredskonkurrencer, hvoraf den ene er den konkurrence der bliver kaldt "Sjællandsmesterskabet". Den der har de højeste
point af 3 konkurrencer, vinder Sjællandsmesterskabet. Og det blev ZANTO.

fredag den 4. september 2009

Formen pudses af.

På søndag skal Zanto og jeg til konkurrence i Fakse. Det er den anden sidste inden DM. Konkurrencerne skal bruges til at finpudse og justere de øvelser der ikke kører optimalt. Jeg vil rette på stedet, hvis det bliver nødvendigt. Og det gør det sikkert :)