søndag den 20. juni 2010

Hyrdeopvisning til børnedyrskue

Jeg har sammen med Charlotte, Christina og Rene været til børnedyrskue på Tuse Næs ved Holbæk. Rene, Christina og Charlotte skulle lave hyrdehundeopvisning, og jeg skulle faktisk bare hjælpe lidt til. Men Christina fik mig overtalt til at være med til opvisningen. Så det var med sommerfugle i maven, da jeg gik på banen. Det gik da også meget godt. Cody har stadig lidt for meget fart på i tildrivningen. Men fårene løb, da ikke fra os :) Rene gjorde det rigtig godt. Og publikum var meget begejstret. Casy og Bell var bare super gode.

søndag den 13. juni 2010

Hyrdeweekend hos Finn og Gunilla

En dejlig weekend hos Finn og Gunilla i Jylland. Rene, Christina og jeg tog afsted lørdag morgen. Vi ankom ved 10.30 tiden, og fik anvist hver vores campingvogn. Og så var det bare ud og hyrde. Finn og Gunilla underviste os, og det var super godt. Vi havde ialt 4 hunde med, som kom ind på skift. Vi sluttede først ved 19 tiden. Der kunne vi ikke rumme mere, og jeg tror også hundene var meget trætte.
Super dejlig hanhund, som både Rene, Christina og jeg var interesseret i. Men den var desværre ikke til salg. :/
Codys søster Casy var også med. Hun var bare blevet så dygtig. Så nu må Cody -eller det vil sige, JEG må hellere ta' mig sammen, hvis han skal være lige så god som søster
Rene sidder og får sig en "slapper"
Cody fik virkelig lært, at holde afstand til fårene. Jeg skulle bare bruge min "dybe" stemme. Så gik det fint :)
Der var også en hest på banen, og den gik ofte sammen med fårene. Det skulle Cody lige vænne sig til. Han var lidt skeptisk i starten. Men tilsidst gik det fint med at løbe tæt forbi hesten, når fårene skulle hentes.
Casy i fradrivningen
Søde casy og Christina er klar til, at hente fårene
Søndagen var vi på banerne igen, efter vi havde spist morgenmad. Jeg kunne nu se på Cody , at han var nede i fart når han fradrev. Super godt. Nu skal jeg bare holde fast og vise Cody, at jeg mener det jeg siger til ham. Det har jeg lovet Finn :) Vi fik også lavet en masse deling, og det gik fint. Rart at se det virker. Læs om hyrdeskolen hos Finn og Gunilla her. www.hyrdeskolen.dk

torsdag den 10. juni 2010

B hundeførere til prøvekonkurrence

De nye B hundeførere og et par af de "gamle" skal i den nærmeste fremtid op til en prøvekonkurrence i Holbæk. De bliver bedømt af en dommer, og der vil blive arrangereret med fremmed figurant og en sporlægger. Og mon ikke der er flere af ekvipagerne, der er klar til at indtage B konkurrencerne efter ferien.

mandag den 7. juni 2010

Eftersøgningstjenesten i DcH

Eftersøgningstjenesten i DcH Danmark er jeg stadig med i. Men det er efterhånden lang tid siden, Zanto og jeg har været på en opgave. Vi har i alt været ude 9 gange, og det er jo rigtig godt. Men Zanto bliver selvfølgelig vedligeholdt med forskellig slags næsearbejde. Han ved jo ikke, hvornår det er træning og hvornår det virkelig gælder :)

fredag den 4. juni 2010

Vinterfrakken er lagt væk

Så er fårene klippet, og det passede jo helt perfekt med det danske sommervejr. Ja, de er næsten ikke til at kende igen. Lidt fjollet ser de får nu ud, når de er nyklippet. Men Cooper er ligeglad med, om fårene er med eller uden uld. De er lige gode, at hyrde på.
Cody holder øje med Cooper og fårene. Når han er uden for folden, sidder Cody altid på sin lille sten, og kigger ind.

torsdag den 3. juni 2010

Løbsk tæve træning

Naboens dejlige tæve er i løbetid. Og ja - det må man jo benytte sig af som ejer af 3 hanhunde der trænes i lydighed. Det vil sige Asser som er 13½ år gir fri af denne træning, da han ikke er aktiv i konkurrencer mere, og han er også blevet mere eller mindre døv. :/ Det er anden dag jeg træner med Cody, hvor Frida ligger dæk på plænen, mens jeg træner lydighed rundt om hende med Cody. Han har ligget i dæk ved siden af hende, hvor han godt nok havde sin lille tunge lidt langt ud af munden. Men et kærligt "nej" og derefter ros og belønning, gik det bare super fint. Fantastisk god træning, som jeg håber jeg kan bruge, når jeg også skal i konkurrencer. Da han blev "fri" valgte han ikke at gå til Frida, men løb over til hegnet, hvor fårene gik inde. :)
Frida og Cody
Frida kigger på Cody. Mon ikke hun siger " Er jeg ikke bare dejlig"
Posted by Picasa