tirsdag den 29. marts 2011

Konkurrence i DcH Holbæk

Søndag den 03. april afholder DcH Holbæk konkurrence i C - B klassen. Konkurrencen starter kl. 8.00 og kigger man forbi, vil man møde en masse dygtige hunde, der vil vise deres lydighed samt hvordan de arbejder med deres fine næser.


søndag den 27. marts 2011

Kan små hunderacer gå spor ?

En af kursisterne som var på sporkursus i dag i Herfølge, havde fået afvide, at små racer ikke kunne gå spor.
Sådan et udsagn havde jeg godt nok aldrig hørt før. Jeg har efterhånden undervist en del hundeførere og deres hunde i sporarbejde, og  har her igennem stødt på mange forskellige hunderacer. Også de små racer.
Og ALLE hunde kan gå spor. Det hersker der ingen tvivl om.

Denne lille Sheltie var bare super godt til at søge spor. Hun var meget koncentreret, når hun arbejdede på færten i sporet. 



lørdag den 26. marts 2011

Sporkursus for begyndere i Herfølge

Søndag tager jeg til Herfølge jagtforening, og underviser i spor for begyndere. Det er Sydkystens hundeskole der står for arrangementet.

fredag den 25. marts 2011

Border Collie han til salg

Border Collie han hvalp på 4 måneder til salg. Han er så småt startet på får, men vil også være meget egnet til at at arbejde indenfor DcH, redningstjenesten, sporarbejde o.lign.   
Stambogsnavn: Fæhunden's Spot


Kaldenavn: Spot

Køn: Han

Farve: Sort/Hvid

Race: Border Collie

Øjne:

HD:

Opdrætter: Kennel Fæhunden
Henvendelse til Charlotte Lyngholm
http://www.lyngholm.com/
http://www.spott.faehunden.dk/#0.1

tirsdag den 22. marts 2011

1½ uge tilbage

Der er 1½ uge tilbage, til Sasse skal føde. Jeg glæder mig utroligt meget, til at se hvalpene. Og håber på der er hvalpe til de 6 hundeførere, der står på listen til en hvalp efter Sasse og Zanto. Umiddelbart ser det ud til, at alle hvalpene skal trænes i DcH's regi. Ikke dårligt.
Sasse som slank :)
 
Sasse forhåbentligt med hvalpe. Eller får hun for meget mad.

lørdag den 19. marts 2011

DcH Holbæk - B Holdet

B holdet i DcH Holbæk har rigtig gang i deres træning. Flere fra holdet har hyret Jan Enestrøm, som kommer til klubben og leverer god undervisning til hundeførerne. Kim og jeg underviser en del i A eftersøgning, og man kan virkelig godt se fremskridt hos alle hundene. Nina har fremskaffet nye sporarealer til holdet, og jeg arbejder på at få et Eftersøgningsareal til holdet.
Konkurrenceåret er startet, og flere af vores hundeførere har tilmeldt sig konkurrencer i B klassen. Og mon ikke der vil være en del, som rykker op i A klassen i løbet af året.

tirsdag den 15. marts 2011

Channel på besøg hos drengene

Drengene havde besøg af Channel i dag. Hun skulle prøve at hyrde lidt på fårene. Men Channel var ikke så interessert i fårene. Hun ville hellere lege med de grene, der lå i folden. Men det kunne jo også være, hun synes de var lidt farlige. 
Channel klar til leg
Zanto viste sig fra sin bedste side. Han var ret glad for Channel. Jeg er sikker på, han kunne huske, at han havde boet hos Channel i København
Men hvem der også gjorde sig til, var "lille" Ice. Han var bare så glad for et tævebesøg.
Men sådan en gadedreng som Ice, blev hurtig sat på plads. Både ører og hale blev krøllet sammen på drengen

Men kun for en kort periode :)

lørdag den 12. marts 2011

Sporkursus hos Sydkystens Hundeskole 2011

Søndag den 13. marts afholder Sydkystens hundeskole endnu et sporkursus for begyndere. Det er altid spændende at komme ud og undervise. Man møder mange forskellige hunderacer og alle hunde synes det er sjovt at gå spor.

fredag den 11. marts 2011

Sommerferie Camp i Eftersøgning og spor

Lyngholm hundeskole afholder sommerferiecamp i Eftersøgning/rundering og melding med bringsel samt en Camp med spor.
Der vil være flere forskellig Camps i løbet af sommeren, så hold øje med Lyngholms hundeskole ang. datoer og annoncering af Camps.
Læs her fra Camps 2010.
http://www.lyngholm.com/index.php?option=com_content&view=article&id=80&Itemid=81

lørdag den 5. marts 2011

Kursus med Helle Damkjær

Jeg har i dag været på kursus hos Lyngholm Hundeskole. Underviser var Helle Damkjær, som er en af de bedste lydighedsudøvere i DKK's Eliteklasse. Den træningsfilosofi som Helle praktiserer, synes jeg passer super godt ind i min egen træningsmetoder. Derfor fik jeg en masse gode fif med mig hjem.
Jeg har lagt billeder ud på Picasa.
  https://picasaweb.google.com/109570488142269429033/KursusHelleDamkjRMarts2011#

fredag den 4. marts 2011

Tilbage til DcH træning

I dag skulle jeg mødes med Rikke Lund for at træne DcH's spor og eftersøgning. Rikke's hund Asta skulle gå et fremmedspor, så derfor lagde Rikke og jeg spor for hinanden. Zanto havde ikke gået spor i længere tid, og jeg var meget spændt på, hvor præcis han ville være på sporet. Og jeg synes faktisk, at Zanto gik et pænt spor. 
Rikke havde taget sin nye hund Sweep med, som også fik gået et lille spor.
Derefter var vi i skoven, hvor Cody lavede rundering med bringsel. Det synes han var super sjovt.  
Asta fik en lille eftersøgning, som hun løb rigtig fint. Men hun skal også snart være klar til konkurrence.

Her er Sweep på vej gennem sporet. Han er jo en Border Collie,- så selvfølgelig havde han spottet fotografen


                                                        Så blev maden fundet
Sweep sidder klar til at modtage "ordre" fra Rikke

Zanto på sporet.

Efter endt træning måtte jeg konkludere, at jeg faktisk havde savnet denne form for træning. Spor og eftersøgning er og bliver fascinerende discipliner indenfor DcHs konkurrenceprogram.
Men det er også krævende øvelser for hunden, hvor der skal trænes kontinuerligt, hvis man skal være med i toppen. Og da jeg nu bruger meget af min tid på, at træne mine hunde på får, må jeg nok sande, at træningen i dag, ikke skulle målsættes til konkurrence i DcH, men blot super god træning med en god træningskammerat og tidligere konkurrent.    

tirsdag den 1. marts 2011

Border Collie hvalpe født i dag

I dag har Codys søster Casy født 6 dejlige hvalpe. 5 hanner og 1 tæve. Jeg glæder mig til at se dem alle sammen.