fredag den 31. juli 2009

Hyrdekonkurrence i Kr. Hyllinge

De point Cody kunne havde opnået i klasse 1. Udløb: 18 ud af 20. Optag: 9 ud af 10. Tildrivning 12 ud af 20. (og her var det at lille søde Cody løb gennem flokken og blev disket, men vi fik lov til at fortsætte banen igennem. Drivning: 17 ud af 13 ( her havde jeg faktisk beslutte, at jeg ville lave tildrivning, da forholdene var så svære. Men i sidste sekund ombestemte jeg mig, for det er jo fradrivningen jeg skal lære Cody. Og jeg var super glad for, at jeg valgte det. Det var ikke den smukkeste fradrivning, men han arbejdede virkelig for, at holde fårene væk fra udsætter folden. Og det lykkedes for ham. Han fik fårene igennem begge grinder og ned til fangefolden. Her var tiden så desværre gået, så han nåede ikke at få fårene ind i folden. Men en utrolig lærerig aftenkonkurrence. Cody's søster Casy deltog også i konkurrencen og klarede sig fint. Charlotte Lyngholm deltog med Bell og vandt konkurrence. Stort tillykke her fra os af.

tirsdag den 28. juli 2009

Lydighedstræning

Katrine og Marie Louise har været på besøg i dag. Vi fik først tjekket Cooper på fårene, men han skal stadig lige vente lidt endnu. Men han synes det er sjovt, at løbe efter fårene. Vi fik trænet lidt lydighed på min nyslået mark. Det er nu meningen der skal være fodboldbane, men man kan sagtens træne med hundene der. :) Cooper fik vist, hvordan han kunne løbe til kegle og felt. Det gik rigtig fint. Laika fik lavet felt. Så nu er den vist hjemme. Cody lavede næseprøve, hvor Marie Louise havde sat fært på 5 af genstandene. Det gik rimeligt. Zanto lavede felt og apport, og her fik jeg vejledning fra Marie Louise ang. hvordan fører skal forholde sig i øvelserne. Super. En rigtig hyggelig dag, hvor hundene også fik leget sammen.

fredag den 24. juli 2009

Cody's ferie syd på

Cody er på ferie hos Joythi, og de hygger sig vist rigtig godt sammen. Men jeg glæder mig nu til at få ham hjem igen. Vi skal træne til den næste hyrdeprøve. Og der er meget der skal trænes igennem. Læs mere om ferieopholdet her på http://www.joythi.dk/page7/page7.html

torsdag den 23. juli 2009

Konkurrence træning

Diverse konkurrencer står for døren. Der skal planlægges grundigt, da jeg både skal træne Cody i hyrdning og lydighed. Zanto skal trænes i spor og eftersøgning
, men hans kondition skal også forbedres. Så jeg ved godt, hvad min sommerferie skal gå med.:)

mandag den 20. juli 2009

Film om lydigheds rundering

Skal til at lave filmklip om lydighedsrundering. Skal filme hvordan man bygger en lydigheds rundering op. Har haft skrevet en artikel om rundering, som har været i hundebladet "hund og træning". Glæder mig til jeg skal i gang med det.

lørdag den 18. juli 2009

DKK prøver i Næstved

Kun ganske få regnbyger var der på Næstved stadion i dag, hvor der blev afholdt lydighedsprøver. Cody og jeg skulle prøve kræfter med en LP2. Vi kom godt igennem prøven, men jeg var ikke helt tilfreds med Codys koncentration. Han lavede selvfølgelig fejl, og dem skal vi have rettet op på. Cody fik 209,5 point og fik førstepræmie, og blev også førstevinder. Der var 3 Rhodesian Ridgebacks med i LP2, og de var søskende. De klarede sig godt til prøven og en af dem, fik også førstepræmie, og blev 2 vinder.
Cody er desværre ikke med på billedet, da jeg kort tid efter vores prøve, havde sendt ham på ferie :)

fredag den 17. juli 2009

LP2 i Næstved

I morgen skal vi prøve kræfter med en LP2 i Næstved. Det glæder jeg mig til, selvom der er lovet regnvejr.

lørdag den 11. juli 2009

Hvor svært kan det være ?

At skulle ta' et godt billede, af alle 3 hunde på en gang, kan være noget af en opgave for en amatør fotograf. At få hundene til at se opmærksomme ud samtidig, var virkelig svært. Men jeg synes nu at det sidste billede blev acceptabelt.

mandag den 6. juli 2009

Afslutning og oprydning på landsstævnet

Så er landsstævnet slut. Jeg var sammen med familien, inde og se afslutningen. Sikke et show. Det var bare så flot. Men alting har en ende. Også landsstævnet. Så oprydningen stod for døren, og det var bare i gang. Drengene var klar til at tage fat. At rydde op på selve pladsen, der hvor campisterne havde ligget, var overskueligt for drengene og lige til at gå til. MEN at skulle rydde op, der hvor der havde været bad og toiletter, var noget helt andet. :) De iførte sig plastikforklæder, hætter og engangshandsker og så var det bare i gang. Jeg må sige jeg tager hatten af for dem. Godt gået drenge.

lørdag den 4. juli 2009

Emmy og drengene til landsstævne

Emmy og alle hendes drenge var også med til landsstævne i Holbæk. Emmy skulle give opvisning i dogdancing, og jeg skulle selvfølgelig hen og se lille Biscuit danse. Det var utroligt varmt, men Biscuit klarede det rigtig godt. Biscuit har forøvrigt fået sin første titel http://www.hazyland.dk/homepage/hunde/biscuit/biscuit.htm . Stort tillykke.

Landsstævne åbning

Torsdag var der landsstævne åbning på fælleden. Ja, det er måske en lidt "gammel" nyhed, men da jeg er frivillig hjælper ved DGI stævnet, er det ikke så mange timer jeg er herhjemme. Nå, men det var utroligt flot, at se så mange gymnaster samlet. Dronningen fik jeg ikke set, men jeg ved hun sad på tribunen.

onsdag den 1. juli 2009

DGI 2009

Mathias, Kasper, Benjamin og Johan er de yngste DcH hjælpere vi har med. De er bare super flittige og knokler virkelig på. Hele søndagen blev brugt til at opmåle til alle campisternes vogne og telte. Det var frem med målebåndet, og ind imellem blev der også brug for matematiske beregninger. I dag onsdag stod alle klar til at tage imod gæsterne fra hele Danmark. Det gik godt med at få gæsterne dirigeret hen på de rigtige pladser, og trafikken gled fint på Oldvejen. Alle arbejder hårdt, men det er også rigtig hyggeligt. I morgen starter endnu en travl dag. DcH åbner deres lille butik med salg af hundeartikler. Der vil komme flere billeder senere.