torsdag den 25. juni 2009

Besøg af Cooper

Cooper har besøgt os her i Tveje Merløse. Vi skulle lige se om han var interesseret i fårene. Det var han bestemt, men han var ikke helt klar på, at starte med at hyrde. Han må prøve igen lidt senere.

søndag den 14. juni 2009

Uofficiel Lydighedsprøve i Køge

Jeg har i dag være til en uofficiel lydighedsprøve i Køge. Det er Poul Lysholdt Rasmussen som havde arrangeret prøven. Det var bare så
super godt. Alt virkede som var man til en rigtig prøve. Og alligevel var man lidt mere afslappet. Cody klarede sig fint. Jeg synes dog, at lineføringen var lidt dårlig. Han var ikke 100 % koncentreret på mig. Men det blev til et rødt bånd med 176,5 point. Men jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg skal træne på. Og det er jo også det prøverne bl.a. skal bruges til. Det er Bjarke der har taget billederne.

torsdag den 11. juni 2009

Cody på får

Efter lang våd hyrdeaften med Cody, er det nu rart at komme i tørvejr igen. Så kan man jo lige bruge lidt tid på bloggen og hjemmesiden. Så her er en lille hyrdevideo af Cody. Filmet en dag, hvor det var tørvejr.

tirsdag den 9. juni 2009

Besøg af Joythi

Jeg har haft besøg af Charlotte, Dil, Joythi og deres nye labrador plejebarn. Det var super hyggeligt. Specielt Asser, Cody og Zanto synes det var dejligt med en lille labrador pige. Vi fandt dog hurtig ud af, hvorfor hun var SÅ interessant. Hun var vist meget tæt på sin løbetid. Vi gik en tur ned til fårene, og når nu vi var der, kunne Joythi lige så godt hyrde lidt på dem. Det var lang tid siden hun havde været på får, så Joythi fik lige en line i halsbåndet. Hun er bare så tændt på de får, og lægge virkelig tryk på dem. I starten ville Joythi ikke lægge sig ned, når hun fik besked på det, men efterhånden gik det fint. Zanto fik lov til at vise, hvor super han var til at dele en flok får. Zanto er bare så glad for at hyrde, så det ser næsten ud som om han smiler, når han kommer ind i folden. Dil fortalte at Joythi skal i Tivoli og repræsenterer for Border Collie racen. Joythi er også med i DKK's nye film, som snart udkommer. En lille filmstjerne er hun gået hen og blevet. Den glæder jeg mig til at se.

Eftersøgningstjenesten

Zanto og jeg blev i søndags ringet op, af en dame, som havde mistet sin hund. En brun labrador han. Den var løbet hjemmefra 2 døgn forinden. Hun havde kontaktet eftersøgningstjenesten, og de havde henvist til mig. Jeg pakkede Zanto sammen, og kørte mod Undløse. Vi ankom til et temmeligt stort landsted, hvor der nok var 100 tdl. land til. Damen viste mig et kort over hendes jord, og fortalte at hun havde haft 2 Clairvoyanter ude. De havde begge peget på et bestemt område, hvor hunden var. Den ene havde fortalt, at hunden sad fat et sted, og den anden havde fortalt at hunden ikke kunne bruge sin bagkrop. Vi startede med at køre ud til det område. Zanto arbejde super godt. Løb igennem alle forhindringer. Der var bare så mange brændenælder, men det var ingen hindring for Zanto. Der var ingen labrador i det område, og vi kørte videre til et andet. Alt hvad vi gennemsøgte, bestod af skov og eng. Områderne var ikke altid lige farbare. Der var massere af tæt krat, hvor vi mennesker ikke lige kunne komme frem, men Zanto havde ikke noget imod, at skulle igennem det. Det blev til en eftersøgning på 2,5 time. Vi fandt desværre ikke hunden, men jeg fortalte damen, at hun ikke skulle opgive håbet. Den kunne sagten dukke op. Hun skulle være velkommen til, at kontakte mig, hvis hun synes der var andre områder, der skulle søges i. Det er altid svært, at eftersøge en hund. "Genstanden" har jo mulighed for at flytte sig hele tiden. Nå, men det endte alligevel lykkeligt. Dagen efter blev jeg ringet op af damen. Hunden var fundet 3 km væk fra, der hvor hund boede. Den var fundet i en skov, og den havde det godt. Den havde hverken hængt fast eller havde dårligt bagparti.

fredag den 5. juni 2009

Roskilde Dyrskue

I dag har Zanto og jeg været sammen med pigerne fra DcH's Kreds 6 Eftersøgningstjeneste. Vi skulle give en lille opvisning på Roskilde dyrskue. Lidt sjovt var det, at vi var repræsenteret med 2 Border Collies og 2 Schæfere. Bodil Walmod som er kredsrådsformand i kreds 6, var med til at præsentere vores lille opvisning. Zanto lagde ud med, at vise en næseprøve. Han skulle identificerer min fært på en lille trægenstand, som blev udlagt ved siden af andre trægenstande, som publikum havde sat fært på. Zanto er rigtig god til at finde den rigtige genstand. Så der var ingen grund til at være nervøs her. Rikke lavede lydighed med Asta. Det ser jo altid fantastisk flot ud. Linda og Marlene med Schæferne viste, hvor dygtige de var til at finde små udlagte genstande i græsset og halsgivning på en taske. Sjovt at være med til sådan et arrangement. Bagefter gik vi rundt på dyrskuet og så på alle de dyr der var udstillet. Vi var blandt andet inde ved kattene. Der så jeg Main Coon katte. De var bare så flotte og kæmpe store. Hvis jeg skal have kat en dag, skal det helt sikkert være en Main Coon. En rigtig dejlig dag og Zanto var faktisk træt da vi kørte hjem.

mandag den 1. juni 2009

Smedegården's Wind Flower's hvalpe

Zanto's datter Magic har født 6 dejlige hvalpe. 5 tæver og 1 han. Stort tillykke. Se flere billeder på deres hjemmeside. http://www.123hjemmeside.dk/agilityklanen/15662682?i=28603363