lørdag den 28. juli 2012

Træning af Cody


De sidste par år har jeg koncentreret mig meget om hyrdetræning. Målet med Cody i 2012 er konkurrence i klasse 3. Det bliver til september. Men jeg kan se på Cody, at hyrdetræningen ind i mellem er hårdt for ham. Derfor er jeg igen begyndt på lidt lydighedstræning. Det er godt nok to år siden, jeg sidst har trænet og konkurreret i lydighed, men han har da ikke glemt det hele. Så må jeg se, hvad det kan drives til.

mandag den 16. juli 2012

Opdatering af mine hunde

Zanto, Cody og Ice er stadig meget aktive. Jeg bruger meget tid på at træne dem alle. Zanto bruges ikke til konkurrencer mere, men han er stadig aktiv i DcH's Eftersøgningstjeneste. Zanto trænes i spor og eftersøgning. Men det bedste for Zanto er, at hyrde på vores får.

Ice - ja, hvad med ham. Jeg træner Ice jævnlig på får, og han er rigtig god til det. Men det går ikke godt med hans epilepsi. Han er taget af projektet fra Landbo højskole, da medicinen ikke havde en effekt på Ice. Nu prøver han at få fenemal og kaliumbromid og håber det har en virkning. Ice har haft flere slemme anfald og det er ikke godt. Men jeg vil gerne give Ice en sidste chance.     

Cody bliver trænet på højeste blus. Han er virkelig blevet god på fårene. Nu må vi se om det holder til konkurrencerne. 

Zanto på sporet