torsdag den 30. december 2010

Hundehvalpen der forsvandt


I går onsdag blev jeg ringet op af en kvinde, som fortalte at en af hendes hvalpekøbere, havde brug for hjælp, da hendes hvalp på ca. 6 måneder var løbet hjemmefra. Hunden  havde opholdt sig i deres have, da naboens børn havde skudt nytårsfyrværkeri af. Den var blevet så bange, at den sprang ud af den indhegnet have. Dette skete om tirsdagen, så familien havde ledt efter den hele natten og formiddagen. De var selvfølgelig meget ulykkelige over situationen, og regnede med, at hunden nok var frosset ihjel, da det natten mellem tirsdag og onsdag, var ned til minus 14 grader.
Jeg stod desværre og skulle på job, og Zanto havde lige fået opereret en negl, og var ikke 100 % mobil. Men jeg fortalte, at hunden sagtens kunne overleve en nat, selvom det havde været så koldt. Så de skulle endelig ikke give op.
Så skulle de kigge i naboernes og de omkringliggende huses skure, carporte, bag brændestakke og i det hele taget steder, hvor en hund kunne komme ind og gemme sig.  
De skulle kontakte politiet, da hunden ikke havde halsbånd og navneskilt på.
Jeg gav dem også et nummer til en anden hundefører fra DcH, som de kunne kontakte.
Efter et par timer fik jeg en sms. Hunden var fundet i live under en bil på en nærliggende gård. Og mon ikke det var en træt, sulten og bange lille hvalp de fik med sig hjem.  Men hvor var det dejligt, at det endte godt. Men det varer nok noget tid, inden hunden igen går ud i familiens have for at tisse en lille tår.

lørdag den 25. december 2010

Julehilsen

Lige en julehilsen her fra Tveje Merløse. 2010 har været et travlt år. Jeg har undervist en del i sporarbejde både for begyndere og for de øvede hunde. Så har jeg trænet meget lydighed med Cody indfor DKK, og var så heldige, at blive nr. 2 ved DM. Om jeg kommer i gang med Eliteklassen må det nye år vise. Cody er jo primært købt, fordi jeg vil hyrde med ham,. Og jeg har jo sideløbende med lydighden hyrdet meget med ham, og siden september har han udelukkende kun arbejdet på får.
Så har jeg jo fået en ny hyrdehund. Ice. Han er en meget dejlig og super lækker hund at arbejde med på fårene. Han har et naturligt udløb, og han hører stort set efter, hvad jeg siger til ham.
Zanto holder pause fra DcH konkurrencer. Om han kommer i gang igen ved jeg ikke endnu. Han er med i DcHs Eftersøgningstjeneste, og vi glæder os altid til de opgaver vi bliver sat på. Zanto skal forhåbentligt blive far til flere kuld hvalpe i det nye år. Vi venter kun på at tæverne skal komme i løbetid. Flere er skrevet op til hvalpene, og det glæder mig, at der her i blandt, er flere Elitehundeførere.
 Asser er ved at være en gammel hund. Med ham tager jeg en dag af gangen. Men så længe han trives, skal han have lov at være til. Han vil gerne deltage i fri søg, og det gør ha stadig rigtig godt. Han er stadig lidt politimand overfor Ice, som stadig mangler at lære lidt om, hvordan reglerne er i et hjem. 
I det nye år skal jeg de første måneder ud og undervise en del. Det glæder jeg mig meget til. Så skal jeg og Cody prøve kræfter med en HYRDPR2. Det bliver også spændende. Jeg har lagt fløjtesignaler på alle hans kommandoer. Og det skal vi ud og afprøve. (jeg havde fået filmet Ice og Cody på får, men er desværre kommet til at slette filmen. Så når jeg ar optaget en ny, bliver den lagt her på siden) 
TAK til alle som følger med på min hjemmeside og min blog. I 2011 vil der komme en masse nyhedsstof, artikler, billeder m.m.

onsdag den 22. december 2010

Usi på får

Rikkes lille Usi kom forbi Tveje Merløse, for at hyrde lidt på mine får. Det gik super godt. Men hun har selvfølgelig en lidt anden hyrdestil end en Border Collie.
 Ingen tvivl omat Usi, som er af racen Aussie, synes det er rigtig sjovt at hyrde




 Ice er virkelig blevet koncentreret på fårene.
Og når man ikke er på fårene, så bliver der holdt godt øje med dem.

mandag den 20. december 2010

Ny film om Ice og Cody

Jeg er ved at lave en ny lille hyrdefilm om Ice og Cody. Den kommer snart her på siden.

mandag den 13. december 2010

Billie og Ice

Hvis man ikke lige ved det, vil man tro, at disse to billeder er den samme hund. Men det øverste billede er af Billie som er 10 måneder. Han er også efter Jumping Joe.    
 Og her har vi så Ice. Både Billie og Ice har samme hyrdestil. Det er fantastisk at se.

torsdag den 9. december 2010

Zantos træning i sneen

At lave søgearbejde i sneen, kan være svært for vores hunde. Især hvis de tabte/udlagt genstande har ligget under sneen i et par dage. Derfor er det vigtig at få trænet sin hund i dette sværhedsmoment.
Jeg har trænet Zanto både i sporarbejde, søgearbejde og  eftersøgning i det høje sne. Jeg har lagt genstande ud under sneen, som Zanto så skulle finde et par døgn efter. Rigtig god træning, da min fært i sneen er minimal efter et par dage. Selvom der er sne og frost på de genstande Zanto så finder, skal han alligevel apportere dem, og holde genstandene roligt i munden. Og det gør han til UG. At lave eftersøgning i sne, kræver en hund, der har en meget god kondition. Den skal kunne løbe i den høje sne, og bevare sit høje energiniveau.    

Posted by Picasa