onsdag den 30. december 2009

LP3 med Cody, Poul og tøserne

Ja, hvordan gik det så i dag med Poul og tøserne. Som jeg skrev i går, skulle Cody op i en klasse 3. Der var en ting jeg havde glemt at træne, og det var dommernes "værsgo". Jeg fik min søn Kasper til at afprøve det i går eftermiddags. I samtlige øvelser reagerede Cody ved at løbe frem eller selv påbegynde øvelsen. Men efter noget træning, fandt han ud af at ignorere det. Jeg var så spændt på i dag, om han ville huske, at det kun var min stemme han skulle lytte til. Og det kunne Cody drengen. :) Nå, men fælles dæk hvor vi skulle gå i skjul i 4 minutter, havde jeg håbet var i skabet. Jeg havde godt nok kun trænet med at gå i skjul i 2 min, men det burde ikke ha´den store betydning. Men den gik ikke. Så 0 point der. Sid øvelsen burde også være til ok, kryds og slange, men den gik heller ikke. 0 point der. Feltet har jeg arbejdet en del med, men mangler åbenbart en smule der også :) Cody løb desværre over til kegler i siden af hallen. Det har vi ellers trænet, at han skal ignorere. Men det ville bøllebissen ikke i dag. Resten af øvelserne var rigtig fine. Næsten max point i dem. Med med mistet 90 point i 3 øvelser, så skal der lige justeres lidt til næste gang. Men jeg er meget tilfreds med han lydighed generelt. Men det var en meget lærerig dag for alle "tøserne" også Poul. Super dejligt at vi kan træne sammen på denne måde. Godt arrangement men super koldt. Men der blev klappet godt igennem, når hundeførerne var i ringen. Det gav varmen. Cody fik sin fine jakke på, så han ikke lå og blev alt for kold. Poul havde sponsoreret flotte pokaler. Godt nok ikke til "Tøserne" men til Spanielsklubben. Måske "Tøserne" kommer i betragtning en anden gang :). Zanto deltog i de fælles øvelser i Eliteklassen. Det klarede han fint. Han fik lige en prøvetur i feltet. Ingen problemer hverken til kegle eller til feltet. Så ham vil jeg lige afprøve næste gang vi skal til "Nørdprøve". Fortsat god weekend.

tirsdag den 29. december 2009

Poul og tøserne til LP

I morgen skal Poul og tøserne (også kaldet "Nørdklubben) til LP i Roskilde. Det skal foregå indedørs. Det er første gang jeg skal til en indendørs prøve med Cody i LP 3. Det er i det hele taget første gang jeg stiller op med ham i en klasse 3. Det bliver nu meget spændende at se, hvor langt vi er kommet i vores træning. Om han kan koncentrerer sig, og om han er påvirket af, at det er indendørs. Der er lige en enkelt ting jeg har glemt at træne. Kom lige i tanke om det i går aftes. Jeg fik min søn Kasper til at hjælpe mig i dag. Ja, jeg må sige det var ikke så godt. Det gik galt i mange øvelser. I må gætte på hvad det er jeg har glemt at træne :). Jeg fortæller det i morgen, her på siden. :) Zanto skal også være med i et par øvelser i Elite klassen. De mangler en hund til fælles øvelserne. Måske kan han lige afprøve et par af de andre øvelser efter konkurrencen er slut. Man kan jo lige så godt benytte sig af faciliteterne.

fredag den 25. december 2009

Zanto finder gebis og redder julen for kunden

Zanto og jeg blev ringet op forleden dag, af en mand der havde mistet sin overmund. Han var desværre kommet til at hoste sit gebis ud af munden, som desværre forsvandt i sneen. Vi ankom sidst på eftermiddagen, og jeg havde taget en svenske pige med, som var på besøg hos os. Dent var en lidt svær opgave, da det var over et døgn siden, han havde tabt tænderne, og han kunne ikke præcist huske hvor det var. Men efter en ½ time markerede Zanto, men vi kunne intet se eller finde. Vi fik en rive til at gennemgå sneen med, og pludselig fik vores gæst øje på en isklump, og inde i den lå gebisset. Hvor blev manden glad. For nu kunne han rigtig glæde sig til juleaften. For ingen tænder - ingen andesteg. Zanto fik et par gode guffer, og så tog vi hjem igen.

onsdag den 23. december 2009

Glædelig jul

I ønskes alle en glædelig jul samt et godt nytår. Tak til alle der kigger ind på både min hjemmeside og blog. Julehilsen fra Gyldenkærne Border Collies

lørdag den 19. december 2009

Snetur på fælleden

Her til morgen var jeg på gåtur med min veninde Elisabeth og hendes hund. Det var bare så koldt, men utroligt smukt vejr. Det er ikke lige et vejr for en Rhodesian Ridgeback. Det er for koldt. Den glæder sig helt sikkert til det bliver sommer igen.

torsdag den 17. december 2009

Cody er til sne

Den dejlige sne er lige noget for Cody. Men mon ikke det er noget, alle hunde holder af.

søndag den 13. december 2009

Fradrivning med Zanto og Cody

I dag har jeg været på Tuse næs hos Charlotte og træne med mine hunde. Det var primært fradrivningen der skulle trænes på. Cody har stadig lidt for meget fart på i starten, men det er da blevet bedre. Han har nogle gode udløb, og afstanden svarer til en klasse 2. Jeg er begyndt at bruge fløjte, men havde desværre glemt den .
Zanto fik også lov at fradrive. Han gør det nu godt. Han er styrbar, men skal sætte farten ned. Det arbejde vi på. Lidt mere selvstændighed skal han have. Men jeg kan ikke forlange efter 7 år DcH træning, som indebærer, at han skal være opmærksom på mig, at han så er 100% fokuseret på fårene i drivningen. Men han bliver bedre og bedre.
Marie Louise og Cooper kom også lige forbi Næsset. Han er blevet god til at lytte til Marie Louise, og han udvikler sig hele tiden.
En dejlig formiddag.

søndag den 6. december 2009

Juleafslutning i DcH Holbæk

I dag søndag den 6. december, afholdt DcH Holbæk Juleafslutning. Der var rigtig mange medlemmer, der var mødt op til dette arrangement. Det var super. Der var planlagt med lidt sjove konkurrencer. Hundeførerne blev inddelt i hold, og skulle så rundt til 5 forskellige øvelser. Øvelse 1 var et pakkefeltsøg. Der var udlagt små julepakker med hundekiks, i
et afmærket felt. Jeg tror alle hunde fandt en lille pakke. Den strenge men retfærdige dommer var Kim Olin. Øvelse 2 var lineføring. Det var mig der havde den opgave, at skulle dømme den. Her måtte man bruge guffer til hunden, hvis man altså havde husket dem. Men man måtte ikke gå med sin egen hund. Der blev byttet lidt rundt på hund og ejer, og så blev der ellers arbejdet på, at få kontakt til den "nye" hund. En rigtig sjov øvelse hvor nogle af hundeførerne, kom på en stor opgave. (Henrik - ja, små hunde har også tænder.) Vores tredje dommer var Leif Jørgensen. Det var indkald, hvor hunden skulle løbe igennem et felt med guffer i. Der var vist et par hunde, der lige nåede at få et par hundeguffer med i farten. Keld Schrøder havde opsat en bane til Rally. Denne øvelse var lidt tidskrævende, men sjov at udføre lydighed på en anderledes måde. Agility blev styret af Anne Marie. Her var der mange dygtige og hurtige hunde. Det gav varmen til de fleste hundeførere. Efter et par timer var konkurrencen afviklet, og vi kunne gå ind i varmen i klubhuset, hvor der var dækket en dejligt julebord. Der var gløgg og æbleskiver til alle, og de 3 vinderhold blev fundet. Der var fine gaver, som var sponsoreret af Grizzly Pet Products ApS og Dechra Veterinary Products og Jane Popp Madsen
DcH Holbæk takker for sponsergaverne. På billederne kan man se vinderne med deres sponserpræmier. Der var salg af lodder til Amerikans lotteri. Her var der ligeledes fine sponserpræmier, som KOMMUNEKRAM stod for. 1000 tak for det. Der blev uddelt vin til alle de hjælpere, som gav en stor hånd ved DGI stævnet i Holbæk. Jeg vil tro, at hjælperne tjente ca, 18.000,- ind til klubben. STOR tak til dem. Trænerne fik en dejlig jakke, som tak for deres indsats i klubben, og tilsidst blev der delt flids og procent pokaler ud for året 2009. En rigtig dejlig juleafslutning i DcH Holbæk.