lørdag den 7. november 2009

Casy og Cody til hyrdekonkurrence i klasse 1

Vi har været til hyrdekonkurrence i dag i Skævinge. Der var rigtig mange deltagere i alle klasser. Det var klasse 3 der lagde ud, og der var mange dygtige hunde og se på. Længere nede af marken var det klasse 2 der konkurrerede. Efter klasse 3, var det så blevet klasse 1 tur. Jeg skulle starte med Cody. Det blev til et rimeligt gennemløb, men han nåede desværre ikke at få dem i fangefold. 2. gennemløb, som var om eftermiddagen kom vi virkelig på en opgave Cody og jeg. Der var bare gang i fårene, og Cody kørte med på "legen". Vi kom da igennem banen, og fik da også fårene i fangefold. Men let var det ikke. Vi blev samlet nr. 5 ud af 11 deltagere. Jeg håber på at kunne gøre det lidt bedre næste gang. Men der skal lige trænes på fremmede får lidt mere. Casy klarede sig rigtig fint. Hun bestod hyrdeprøve 1, så stort tillykke til Christina og Casy.

torsdag den 5. november 2009

Cody på banen igen

På lørdag skal jeg til hyrdeprøve igen. Jeg håber på, at Cody og jeg kan få et lidt bedre resultat denne gang. Men nu må vi ses. Jeg glæder mig meget til vores 2 gennemløb.

tirsdag den 3. november 2009

Øv for Mads

Min søn har desværre brækket sit ben, og må "gå" her hjemme i 3 måneder. Så min træning med hundene, vil i starten være meget omkring mit hjem, da han kan få brug for min hjælp i starten.

mandag den 2. november 2009

Fællestræning

I morgen står den på fællestræning. Om formiddagen handler det om lydighed. Vi skal have testet hvor langt vores hunde er kommet. Er de ved at være klar til diverse prøver eller hvad?? Det bliver lidt spændende. Om eftermiddagen skal der hyrdes. Jeg har trænet meget med de lige linier, så nu må vi se om de holder :)

Lokalkonkurrence

Søndag den 1.11 havde vi lokalkonkurrence i Holbæk DcH. Det var en rigtig dejlig dag, med mange dygtige hunde og førere. Ja der er vist flere kommende Elitehunde der imellem. Anette og Peter fra Helsingør var dommere, og Leif og Henrik Hansen hjalp til som sporlægger og figurant.

mandag den 26. oktober 2009

Erik Holmegaard/hyrdekursus

Lørdag og søndag var jeg sammen med Marie Louise hos Erik Holmegaard, hvor vi havde bestilt enetimer til Cooper og Cody. Vi landede lørdag formiddag ved 12 tiden. Vi kom desværre lidt for sent. GPS'en slukkede vi for tilsidst, og gik til de gamle metoder, hvor vi spurgte en dame om vej. Og det virkede. Cooper kom på først. Den lille "gadedreng" startede op med at være fræk over for Erik. Men det kom han altså til at fortryde :) Hurtigt fik Erik sat ham på plads, og Cooper fik pænt respekt for Erik. Cooper blev hurtig klar over, at man skal ikke drille Eriks får. Allerede anden gang Cooper var på fårene, gik det rigtig godt. Cody skulle træne fradrivning, og lære at tage min kommandoer. Han vil ind i mellem gerne være lidt for selvstændig. Der blev trænet retninger og lige linier. Det var rigtig godt. Vi havde lejet en hytte i nærheden, og der tog vi til om eftermiddagen. Alle var trætte, så hvis der havde været et fjernsyn, var det ikke blevet tændt :/ Men vi fik hygget, læst og skrevet vores træningsoplevelser ned. Næste dag startede Cooper med træningen. Det gik bare super, og han havde virkelig forstået, at han ikke skulle gå til fårene, men holde afstand.
Cody gik det også rigtigt godt med. Han kunne tildels holde sine lige linier, når han fradrev. Han havde nogle flotte udløb til fårene. Alt i alt en super god weekend, hvor vi fik lært meget. Erik er virkelig en god underviser. Så vi skal snart derover igen. Men først skal der lige trænes. Der er taget lidt video af begge hunde, som jeg vil lægge på YouTube.
Billederne af Cody er taget af Carina de Silva.

fredag den 23. oktober 2009

Hyrdekursus i Jylland

Jeg skal sammen med Marie Louise og Cooper på hyrdekursus hos Erik Holmgaard her i weekenden. Det glæder jeg mig meget til. Jeg har selvfølgelig trænet på lidt af det, som jeg fik afvide på det kursus jeg var på i tirsdags, og nogle af tingene er da også blevet bedre. Jeg vil ta' lidt billeder, som jeg vil sætte på min hjemmeside og blog.