mandag den 18. oktober 2010

Søster Lass

Her har vi Skjern Å BorderCollie Kia "Lass" som er søster til "Ice". Ingen tvivl om, at de ligner hinanden.



                                          Her er Lass så på får. Lige så koncentreret som sin bror

lørdag den 16. oktober 2010

DcH Holbæk på trænerkursus

DcH Holbæk er i denne weekend på trænerkursus. 12 trænere og træneraspiranter er i dag taget til Stokkebjerg, hvor vi den første dag, har fået rigtig god undervisning af Jan Enestrøm som er uddannet klikkerinstruktør fra Canis.
 Her står hele holdet klar til, at modtage undervisning fra Jan
God frokost skal der til, efter en formiddag med nye input.
 Jan reklamerer lidt for en bog om klikkertræning. En bog som alle trænere bør eje.
 Jan viser "fri ved fod" med sine to hunde.
 Bagefter er det vores Fru formand, der viser hvor fin kontakt, hun har til Holger
 Så kan det vist ikke blive meget bedre
 Torben Elmedal med klikker og hund.
 Der blev også tid til leg og hygge for hundene
Og trænerne sluttede dagen af med super dejlig Gourmet, dessert og vin. Dagen blev drøftet  igennem, og mange gode ide' er kom frem på bordet. Alle havde fået noget godt ud af dagen i dag.
I morgen kommer der en ny underviser, som skal fortælle og instruere trænerne i Rally. En lydighedsdisciplin vi  vil skal have til DcH Holbæk.

fredag den 15. oktober 2010

Usi blev tændt

Usi som er en Blue merle, er udstationeret til Rikke Lund. Men til foråret skal hun tilbage til sin Kennel. Hun skulle i dag på får, for første gang. Jeg har lavet en lille indhegning til de nye hyrdehunde, så det hele blev lidt nemmere at håndtere. Men det gik faktisk fint første gang Uni var på fårene, så jeg besluttede, at vi tog hende ud på en lidt større fold. Det klarede hun også ganske pænt, så det er ikke sidste gang Uni er på får.

 Så er der lidt fart over Uni.
 Charlottes Bell viser lige hvordan det skal gøres.
 Fårene skal lige ud fra hegnet, så unghundene kan komme til
Vi fik også lige besøg af Ive. Han skulle dog ikke på får. Han han koncentrerede sig kun om Ice.
 Cody følger med fra sidelinjen af. Der er intet der går hans næse forbi.
Her er Rikke med Ying. Den havde været på får et par gange før. Det gik rigtig godt selvom, der i starten var lidt for meget fart på. Men det fik vi hurtigt stoppet. Ying er en Aussie, og den hyrder lidt anderledes en Border Collie. Den bruger meget sin krop, og vil gerne tæt på fårene.

torsdag den 14. oktober 2010

Blue Merle til Tveje Merløse

I morgen får jeg besøg af en lille Blue Merle. Hun skal en lille tur på fårene. Hun er nu blevet 6 måneder. På billedet er hun 7 uger. Måske ender det med, at hun ikke kommer tilbage til sin Kennel. Nu må vi se om drengene lader hende gå.


søndag den 10. oktober 2010

Ice på job

Ice bliver "trænet" på får ca. en gang om ugen. Jeg kan se forandringer i hans måde at hyrde på,  fra gang til gang.


mandag den 4. oktober 2010

Hyrdeundervisning


Jeg har fået lavet nyt dyrehegn til fårene, og i den forbindelse bliver der lavet en lille indhegning til træning af de unghunde som skal starte hyrdetræning.  




Jeg har sammensat en lille fåreflok, som er super til de unge hunde.