lørdag den 30. maj 2009

Hyrdekonkurrence i Jyderup

Ved hyrdeprøven i dag med Cody, havde jeg besluttet mig for, at han skulle sendes fra startpælen. Selve banen var ikke særlig bred, og der var virkelig træk ned til udsætterfolden. Cody lavede et super flot udløb og et flot optag. Han fik fårene drevet op i en lidt skæv linje, men fik dem flot tæt rundt om pælen, hvor jeg stod helt op af. Jeg havde valgt fradrivning, for det skal vi jo ligesom igang med. Det var lidt zig - zag, men vi fik da fårene igennem begge grinder. Så op til fangefolden, hvor vi havde set, at mange af de andre hyrdefolk havde haft problemer med at få fårene ind. Jeg var desværre lidt for passiv, så det lykkedes desværre ikke at få fårene i indhegningen. Codys point blev således: Udløb 18 point ud af 20, Optag 8 ud af 10, Tildrivning 13 ud af 20, Drivning 15 ud af 30, Fangefold 0 ud af 10, Helhedsindtryk 7 ud af 10. Ialt 61 point. Det er jeg meget tilfreds med da det er første gang vi laver fradrivning.

1 kommentar: