mens jeg samtidig går frem i terrænet. Han bliver igen sendt ned til skoven. Det er bare lidt længere fremme. Zanto løber i kanten af skoven, og løber så ind i skoven. Jeg skal lige til at fløjte, da han begynder at gø. Jeg ved at den genstand jeg har lagt ud, ligger et helt andet sted.
Jeg løber derned, og får mast mig ind gennem krattet, og får øje på en presenning, hvorunder der stikker et par fødder ud. Jeg skynder mig at kalde Zanto på plads. Står så og kigger lidt, men går så væk. Jeg troede det måske var en hjemløs, der lå og sov, men det kunne jo også være at vedkommende var syg eller måske ligefrem død, da jeg ingen bevægelse havde set. Jeg var en smule nervøs, da jeg efter en telefonsamtale med min mand besluttede, at jeg skulle gå ind og se, om der var liv i personen. Jeg nærmede mig forsigtigt området, og pludselig er der en mandsperson, der kigger frem under noget plastik og et par tæpper. Jeg undskylder - og fortæller bare, at jeg var nødt til at tjekke, om han var ok. Det var han, og i det samme ser jeg også, der ligger en kvinde. Altså Zanto havde overrasket
et kærestepar. :) Manden fortalte de var blevet forskrækket. Men de havde åbenbart ligget helt stille, ligesom en figurant skal forholde sig under en konkurrence. :) Jeg undskyldte igen, og trak af med Zanto. De unge skulle selvfølgelig have fred og ro.
Ha ha ha - sikke en overraskelse de har fået sig :-D.
SvarSletOg dig også!