mandag den 25. oktober 2010

Hyrdeundervisning/Sporkursus


Jeg har i dag haft 2 nye hunde og deres ejere i hyrdetræning. Den ene en hvalp på 6 måneder, og en voksen Border Collie på 6 år. Den havde været på får før, men det var for et par år siden.
Jeg har fået lavet en lille træningsfold, hvor jeg bedre kan styre de nye hunde. Og jeg havde nøje udvalgt mig et lille flok får, som jeg vidste ville være perfekt til nye hunde. Træningen gik rigtig fint, og hvalpen klarede det ganske godt. Den voksne hund skal trænes i at fradrive fårene. Men balancen gjorde det meget fint. Så om 14 dage skal de trænes igen. 
Han er helt sikkert klar igen om 14 dage.
 Det var desværre ikke fotovejr i dag, så jeg tog et arkivbillede i stedet for. Dette er søster Casy
 Her har vi så Cody på vej til en fåreflok
 To søde Border Collies, der bare må se på
Og så til noget helt andet. Mit sporkursus i weekenden gik rigtig godt. En kursist havde næsten mistet lysten til, at gå spor med sin hund, da det gik over stok og sten. Hun kunne ikke sætte farten ned på hunden, hvilket er et generelt problem hos mange hunde. Men det fik vi løst med det samme. Og hunden kom så til at gå "lige efter bogen" på alle de spormomenter der blev lagt og trænet på.
2 del af sporkurset bliver i starten af det nye år. Så har de også tid til, at få trænet deres hunde :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar