tirsdag den 30. november 2010

Zanto på jagt efter 10.000 kr

Zanto og jeg har her i søndags været ude på en opgave, hvor en kunde havde tabt sin pung med 10.000 kr i. Han havde lagt den på bilens tag, og havde glemt alt om pungen, og var så kørt derud af. Dette skete om fredagen, og vi blev først tilkaldt om søndagen - desværre. For i mellemtiden var der jo kommet en masse sne. Så nogen let opgave var det ikke. Sandsynligheden for at pungen var gledet af bilens tag i første sving, var stor. Det var der, vi så søgte mest. Kunden havde kørt forsigtig på grund af vejret, og sandsynligheden for at pungen var landet på kørebanen, var derfor stor.
Vi søgte en times tid, og  fandt desværre ikke pungen. Det jeg sagde til kunden var, at så snart sneen begyndte at smelte,  var det bare med at komme ud i svinget og lede. Han kunne også være så heldig, at en ærlig person havde fundet pungen, og indleveret den til politiet. De ville så kontakte politiet, for de var nemlig lige flytte til byen, og han havde endnu ikke fået lavet sin adresse om på sit sygesikringskort. Det var den gamle adresse, der lå i pungen. Så et LILLE håb var der endnu.
Dagen efter fik jeg en sms. Pungen var indleveret til politiet, og ALLE pengene var i pungen. Jeg må sige at kunden var en heldig mand, og hvor er det dog dejligt med ærlige mennesker. Dem tror jeg faktisk der er rigtig mange af.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar