lørdag den 9. juli 2011

Sporcamp hos Lyngholm hundeskole

Onsdag, torsdag og fredag afholdt Lyngholm hundeskole HOLIDAY ON NOSE. Der var fuldt hus + en ekstra hundefører. Der er som altid, mange forskellige hunderacer med, og det er også meget individuelt hvad hundeføreren skal bruge sådan et kursus til.
Nogle skal bruge det til ganske almindelig aktivering af deres hund, og andre skal bruge det til  konkurrence.
Charlotte underviste i lugtdiskriminering. Det er fantastisk at se, hvor hurtigt en hund kan lære at skelne mellem fx. æble og nekatrin. Eller 2 forskellige slags the. Der blev virkelig arbejdet seriøst i alle tre dage, og på tredjedagen kunne de fleste hunde diskriminere det udvalgte.

Sheltie der diskriminerer på frugt. Her påviser den nok så flot sit æble 

Så kan snuden ikke komme længere ned i glasset


Alle hund kan gå spor, men at gå spor på vores præmisser er noget hundene skal lære.
De 13 kursister blev delt op i øvede og begyndere.
Jeg startede med begyndere onsdag formiddag efter velkomst og fælles info.
Første havde vi teorien omkring sporarbejdet, og derefter var de ud og afprøve om det fungerede i praksis. Og det gjorde det heldigvis :)

Om eftermiddagen havde jeg så de øvede hundeførere og hunde. De startede ligeledes med teori - men som udgangspunkt i at de var øvede indenfor spordiciplinen.
De kom også på praktiske sporopgaver, og vi sluttede af ved 17 tiden den første dag.
Det havde virkelig været en varm dag, lige fra morgenstunden af, men hundene gjorde det ganske godt alle sammen.


Efter dejlig aftensmad, blev der undervist i apportering og aflevering til hånd af genstande. Der var flere hundeførere der havde problemer med, at deres hunde ikke ville aflevere genstanden fra feltsøg, når de var ude i konkurrence. Charlotte og jeg havde forskellige indgangsvinkler på problematikkerne, og så blev det afprøvet i praksis. Alle de implicerede hunde kunne i løbet kort tid aflevere til hånd, når genstanden lå lige ved fører. Ting tager tid. Men hvis vi hundeførere ind i mellem har lidt tålmodighed med vores hunde, så skal det nok gå godt.

Anden Campdag var det igen super godt vejr. Med sol og varme. Men ikke det bedste hundevejr. Det er en god ide, at vende hundene til, at de skal arbejde under sådanne vejrforhold, bare de får det i små doser. Så kan man altid øge tiden og arbejdsopgaverne, så hundene kan arbejde optimalt - selv i 30 grader varme.

Her en Toller på sporet

Der var selvfølgelig plads til andet end næsearbejde med hundene. Flere kursister kunne lave sjove tricks med deres hunde. Som her

Og her
Eller bare slappe af tricks


Cody viste torsdag aften lidt fårearbejde. Og det var lige noget der passede ham

Fredag som var den sidste dag, startede alle kursister med diskriminering hos Charlotte. Vejret var meget fugtigt, og alle arbejdede indendørs. Tilsidst blev kursisterne samlet i hallen, hvor de kunne vise hinanden, hvor lagt de var kommet med deres hunde. Alle hunde var super gode, og Charlotte måtte tilstå, at det var det første hold, der var kommet så langt diskriminering på 3 dage. 


Bagefter kørte alle i skoven, hvor vi skulle gå spor og træne lidt feltsøg. Det regnede lidt, men ikke noget vi hundefolk tog os af :)
Alle fik lagt spor, og der var mulighed for forskellige sværhedsgrader i form af overgange, skrænter m.m. En ekstra udfordring fik både hunde og førere da det med et' væltede ned med regn.
Men sporene blev fundet, og alle kom næsten igennem.
Men man skal huske!
At sjusker man som hundefører når man lægger sit spor,- ja så får man ofte en hunde der sjusker når den går på sporet. 
  Vi fik rundet af med kaffe og kage i skoven, og alle gav udtryk for at de synes det var en god og spændende Camp.




Læs om Gurli og Sallys oplevelse af sporcampen her

1 kommentar:

  1. Tak for de spændende dage, Vibeke!
    Vi har lært rigtig meget i kort tid, det var fantastisk og inspirerende, at træne med dig og Charlotte. Tusind tak!

    SvarSlet