lørdag den 13. august 2011

Cody til hyrdekonkurrence i klasse 2

Cody har i dag været til hyrdekonkurrence i klasse 2 for første gang. Det er nok et år siden, jeg sidst var til en hyrdekonkurrence med Cody, så jeg var noget nervøs på banen.
Det var også første gang, jeg skulle bruge fløjte til ham i en konkurrence.
Konkurrencen blev afholdt hos Anne Nyquist i Fr. Sund. Det var super fine arealer, og gode får.
Cody havde et fint udløb, og et pænt optag. Tildrivningen fik jeg kun 11 for ud af 20, da hans tildrivning, var lige hurtig nok.
Han fik fårene rigtig pænt rundt om startpælen, og så var der igen lidt for meget fart på i fradrivningen, og han mistede begge grinder.

Deling af fårene, gik rigtig godt. Der fik vi max point


Rigtig fin deling, hvor han tager de to får, der er delt fra

At få fårene i Fangefolden gik faktisk også ganske pænt. Han kommer lidt hurtig ind på fårene, så der bliver lidt uro i starten, men så lykkedes det hurtigt, at få dem ind i fangefolden





Vi fik 54 point ud af 100. Så der er plads til forbedringer
I morgen skal vi igen op i en klasse 2, og der håber jeg, at jeg får mere styr på nerverne, og dermed også på Cody.
Jeg vender tilbage i morgen aften

Ingen kommentarer:

Send en kommentar