mandag den 26. marts 2012

Super seje Zanto




Jeg blev ringet op af en kunde i dag, som sidst på eftermiddagen havde tabt sit høreapparat i sin have. Hun havde læst om Zanto og Eftersøgningstjenesten i Nordvestnyt, og håbede på han kunne finde hendes kostbare høreapparat.
 Jeg ankom til kunden kl. 18.30 og fik anvist området, hvor hun havde tabt det. Det var et bed, overdækket med flis. Hun viste mig hendes andet høreapparat. Det var ganske lille, og samme farve som det flis, der var i bedet. Jeg var ikke i tvivl om, at Zanto skulle på en svær opgave. 
Jeg havde ikke mulighed for, at spotte høreapparatet i det underlag. Så det var 100% op til Zanto, at løse opgaven. Vi blev overladt til os selv, og jeg var godt klar over, at Zanto skulle arbejde meget stille og roligt med sit søg, hvis han skulle ha' en chance. Jeg udpegede de områder han skulle afsøge, og sørgede for, at Zanto havde gennemsøgt hvert lille delområde, før han blev sat til det næste. 
Efter 10 minutters søgearbejde, kunne jeg se på Zanto, at han snusede meget intenst i bedet. Og da jeg satte mig ned til Zanto, kunne jeg se det lille høreapperat.
Det var så sejt gået af Zanto. Og jeg er aldrig nervøs for, at han skal ødelægge de ting han finder. F.eks et høreapparat tager han helt ind i munden, hvor han placerer det på tungen, og afleverer det til min hånd.  
Kunden stod og kiggede med inde fra hendes hus af. Hun blev bare så glad, da jeg kom med hendes høreapparat. 
Jeg var selv super glad og stolt af Zanto   

Et billede jeg har taget under en træning. Her har Zanto fundet et høreapparat. Men dette her er 3 gange så stort, som det vi var ude at finde i dag. Jeg troede ikke man kunne få dem så små :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar