søndag den 28. oktober 2012

Tillykke til Zantos drenge


Arkivfoto af Stine med Felix  og Britta med Miki

I dag var der lokalkonkurrence i  DcH Holbæk - og Kalundborg. Britta og Miki vandt B klassen i Holbæk med 178,15 point. Det var Miki's første konkurrence. Så rigtig flot debut.


Stine og Felix vandt også  B klasseni Kalundborgs lokalkonkurrence med 187,30. Felix blev også placeret som nr. 4 ved DcH's Danmarksmesterskab i år. Super sejt gået. Felix er A hund fra januar 2013.
Stort tillykke til jer alle.

torsdag den 25. oktober 2012

Chanel

Zanto og Sasses datter Chanel var til indendørs LP stævne i weekenden. Lørdag 165p. en fjerde plads og søndag en førsteplads med 171p. :o) max p. er 180

Tillykke til Lynette og Chanel

tirsdag den 16. oktober 2012

Miki

Sasses og Zantos søn Miki er DcH hund og træner i B klassen. Til næste år skal han starte ud i konkurrencer. Det bliver spændende. For ca. et halvt år siden var Miki nede og besøge mig og mine får. Han var fin på fårene og Britta og jeg blev enige om, at det skulle han da prøve igen. Men tiden går, og det blev så først her i søndags, at Miki igen skulle hyrde. Han fik en lang line på, så vi havde lidt kontrol over ham.  Men jeg må sige, at han gjorde det godt. Han arbejdede stille og roligt. Kun et par enkelte gange sprang han frem i linen :). Jeg tror ikke det er sidste gang, Miki har været på får. Fotografen kommer med næste gang.
Smukke Miki
  

Lidt af hvert

Sydkystenshundeskole  havde arrangeret et foredrag med Niina Svartberg   Det var utroligt interessant og jeg fik da også flere gode træningstips. Så nu må jeg have afprøvet det i de øvelser, som endnu ikke fungerer optimalt.
Cody


Sasse og Zantos datter - Cassi er blevet klubmester i C-klassen med 148 point. Alt var helt perfekt...
Stort tillykke til Camilla Kikkenborg DcH.


Cassi


Sasse og Zantos datter Chanel er blevet inviteret til at være med i BCK årsfinale i Rally. Tillykke til  Lynette Frederiksson


Chanel


tirsdag den 25. september 2012

Hyrdekonkurrence og DcH DM

I weekenden har jeg været til min første hyrdekonkurrence i klasse 3, som blev afholdt ved Stege. Jeg var virkelig meget spændt på, om Cody kunne lave et udløb på et fremmede areal, hvis han ikke kunne se fårene fra startpælen. Det er Cody nemlig ikke så rutinerede i. Og han blev da også i tvivl om, der var nogen får. Så han begyndte at krydse ind over midterlinjen, da han ca. var nået halvvejs ud mod fårene. Øv - men jeg fik da stoppet ham, og fik sendt ham i den rigtige retning. Cody havde meget svært ved at tildrive flokken. Jeg tror han gik for tæt på fårene. Og det ville de altså ikke finde sig i :)
Jeg var meget tilfreds med fradrivningen og delingen. Jeg glemte bare, at i delingen skulle Cody vise, at han kunne drive lidt med de fraskilte får. Vi nåede ikke at få fårene i fangefolden inden for tiden.
Søndag gik væsentligt bedre. Jeg valgte at sende Cody ud til den samme side og håbede på at han kunne huske, at der var får i den anden ende. Jeg kunne se på Cody, at han tvivlede  i starten. Men så tror jeg han fik øje på fårene længere fremme. Han satte i hvert fald farten op.
Hans tildrivning var bedre  og fradrivningen gik rigtig godt. Jeg koncentrerede mig meget om de lige linjer, men synes også det var svært. Specielt når man var nervøs. Delingen gik fint og jeg huskede på ikke at gentage den fejl, som jeg havde lavet dagen før.
Og jeg var så heldig, at få dem i fangefold uden de helt store problemer. Men jeg snakkede også sødt til fårene :) Jeg var super glad for vores debut i klasse 3. Det giver lidt mod på, at forsøge sig igen. Jeg ved  godt, det er rigtig svært i klasse 3. Men vi må ud og få noget mere erfaring.


Sasse og Zantos søn Felix 

Stine og Felix var som tidligere skrevet, til DM i  B klassen i DcH. De fik en flot 4. plads med kun 0,10 point fra 3. pladsen. 
Stine og Lotus fra DcH Holbæk stillede op i A klassen og fik en 7 plads. Stort tillykke med de fine placeringer.
Stine og Lotus i eftersøgning


onsdag den 19. september 2012

Tillykke til ....

Sasse og Zantos afkom er nu blevet 1½ år. De er virkelig blevet gode arbejds og konkurrencehunde
Stine som ejer Felix er lige blevet nr. 2 til Sjællandsmesterskaberne i DcH og er udtaget til Danmarksmesterskaberne i B klassen her i weekenden. Stort tillykke


Britta Døjt som ejer Miki, er lige blevet optaget i DcH's Eftersøgningstjeneste. Miki er fantastisk til at finde ting. Og han appoterer dem meget forsigtigt. Så ikke noget problem for Miki, at finde et par briller.    

mandag den 10. september 2012

Ice

I weekenden havde jeg den fornøjelse, at se Ice hyrde på en større fåreflok. Jeg vil tro der var ca. 100 stk får. Ice løb ud og hentede fårene. Fik stille og roligt hyrdet dem op til mig. Han er altså cool. 
Ice er jo startet på ny medicin, og det har ind til videre en god effekt. Håber virkelig det holder. Han har ikke haft anfald i 9 uger.
Jeg har igen fået mod på og lyst til at træne med ham. Dagligt er Ice ude at hyrde. Jeg synes han er blevet god, og jeg kan se han gør fremskridt. Jeg er mest motiveret i min træning, når jeg har sat mig nogle mål. 
Derfor skal han afprøves i en konkurrence. Det glæder jeg mig til.    
    
Arbejdshund eller konkurrencehund - jeg tror Ice vil kunne rumme begge dele

Icemachine

Søde Ice. Han fortjener virkelig en chance til.

Cool Ice