torsdag den 30. september 2010

Aktiviteter i DcH Holbæk

Efteråret byder på en del aktiviteter i DcH Holbæk. Vi skal afholde afslutning for hvalpeholdene og nye hold skal startes op. Opstart af nye hold bliver dog først til februar. Den 16/17 oktober skal alle trænere og træneraspiranter på inspirationsweekend. Der er inviteret kompetente undervisere hertil. Jeg tror det bliver en spændende weekend.
Lokalkonkurrencen er vi ved at planlægge. Jeg er ved at finde arealer til konkurrencen. Det skal være lidt specielt i år. Jeg regner med, at mange af de B hundeførere som Kim og jeg underviser, stiller op til konkurrencen.
Så skal vi have vores årsfest, hvor vi jo håber på stor tilslutning. Beatles kunne desværre ikke komme og underholde, men det bliver lidt i den stil.
Sidst på året har vi så vores juleafslutning. Der har vi "for sjov" konkurrencer og der vil blive mulighed for julehygge med gløgg og æbleskiver.
DcH Holbæk er efterhånden blevet en stor klub. Vi er faktisk den 3 største i kreds 6, hvad  angår medlemmer. Og stadig flere kommer til. Både nye hundeførere og "gamle" der vender hjem til klubben. Det er bare så super. Et par af de "gamle" er uddannet trænere, så måske får vi et par ekstra trænere i klubben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar