torsdag den 2. september 2010

Eftersøgningstjenesten fra Holbæk og Køge

Eftersøgningstjenesten fra Holbæk og Køge er blevet sat på en opgave af vores koordinator. I næste uge kommer der en fotograf fra et hundemagasin, som skal ta' en serie billeder af vores hunde i aktion. Senere bliver der et interview Læs mere om det her på bloggen i næste uge.
Jeg er med i DcH`s Eftersøgningstjeneste sammen med mine hunde. Eftersøgningstjenesten i Danmarks Civile Hundeførerforening består af et korps af mange dygtige hundeførere og hunde. DcH stiller hundeførere og hunde til rådighed, hvis man har været uheldig at tabe ting, som har værdi for en`selv. Man kan henvende sig til DcH`s Eftersøgningstjeneste, hvis man har brug for hjælp på tlf.75 65 65 37 eller 25 38 51 98. De vil så henvende sig til den eftersøger, der geografisk bor nærmest det sted, hvor genstanden er mistet. På DcH`s hjemmeside kan du se hvilke klubber der stiller Eftersøgere til rådighed. Inden jeg blev optaget i Eftersøgningstjenesten, har jeg været på flere opgaver med mine hunde, hvor de har skulle finde ting og sager som folk har tabt. De har fundet mobiltelefoner, briller, hundesnore, legetøj m.m. Der har været sendt bud efter os, hvor vi skulle ud og søge efter et marsvin, som var løbet hjemmefra. Det fandt hundene efter 5 minutters søgen i kundens have. Og uden at spise den :). DCH`s Eftersøgere er sponsorerede af KINGSMOOR som sælger hundefodder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar