Viser opslag med etiketten Zanto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Zanto. Vis alle opslag

fredag den 16. april 2010

Høreapparatekspert SANDT ELLER FALSK

Er det sandt, at Zanto kan finde et tabt høreapparet? På poten af Zanto, har jeg placeret et høreapparat. Det fylder ikke meget. Apparaterne har være gemt i arealet i 3 døgn.
Zanto på vej hjem, med et apparat i munden. Her må ikke tygges, for så er der ikke meget høreapparat tilbage. Og de er meget kostbare.
Her har Zanto lokaliseret den ene apparat ud af 3 udlagte.
Jeg synes jo, at det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, at en hundenæse kan finde så lille en ting. Men selvfølgelig med 220 millioner lugteceller, så kan meget lade sig gøre.
Jeg synes jo jeg har en fantastisk hund i min Border Collie Zanto. Han er meget energisk, vedholdende, yderst fornuftig i både sit søgearbejde, men bestemt også i sin måde at håndtere fårene på, når han hyrder. Han er altid klar til, at lære nye ting.
I gennem længere tid, er Zanto trænet på, at finde bitte små genstande, som er placeret i et areal. Jeg vil godt stå inde for, at han er blevet ekspert i at finde høreapparater, som er gemt i et areal.
I dag har han været ude på et græsareal, hvor jeg havde placeret 3 små apparater i en størrelse af 60 x50 skridt. Her er det kunsten at lære hunden, at den ikke bare skal styrte rundt i arealet, men foretage et stille og roligt søgearbejde. Ellers kan det ikke lade sig gøre, at finde så små genstande. Så svaret er SANDT

tirsdag den 2. februar 2010

Zanto på arbejde i stalden

Zanto er blevet super god til, at hente fårene ud fra stalden. Han bevæger sig stille og roligt ude langs den ene side af stalden, så han ikke stresser fårene. Zanto kommer ned bag ved fårene, som derefter løber ud af stalden. Det kan være en meget presset situation, som både hund og får bliver sat i. Når hunden er nede i bunden af stalden, og fårene vil stille sig op imod hunden, kræver det at hunden bevarer roen, men samtidig lægger et pres på fårene, så de begynder at bevæge sig imod udgangen. Stalden er ikke særlig stor, og det kan godt gøre arbejdsopgaven lidt mere anspændt. Men efterhånden finder fårene også ud af, at Zanto ikke gør fårene noget, og de falder mere til ro. Det er bare så fedt at se.

fredag den 22. januar 2010

Eftersøgningsopgave. Zanto på slangesøg

Jeg var på en meget speciel Eftersøgningsopgave i dag. Jeg blev ringet op at en kvinde, som fortalte at hendes datters kvælerslange på ca. 1 meter, havde forladt sit bur. Datteren havde glemt at lukke buret. Hun havde kontaktet Eftersøgningstjenesten, som havde henvist til et par hundeførere, der evt. kunne hjælpe hende. Det var så Zanto og jeg der endte med, at få opgaven. Jeg ved ikke lige hvor begejstret jeg var, men lidt spændende var det jo. Da vi ankom, gik jeg først rundt med kunden i hendes hus, så jeg kunne danne mig et indblik i, hvor jeg skulle få Zanto til at søge. En slange kan komme igennem meget smalle sprækker, og den vil for det meste søge hen et sted, hvor der er varmt og mørkt. Der hvor slangen havde sit terrarie, var der en indbygget reol i væggen. Der var faktisk en lille sprække i siden, og her var der mulighed for slangen, at komme igennem. Slangen havde været forsvundet i ca. en måneds tid, men den kan faktisk godt leve uden mad et par måneder. Slangen hed forøvrigt PLET. Jeg havde vist mest lyst til, at stikke hovedet i huset, og kalde på den, og dermed konstatere, at den nok havde forladt hjemmet. Nej - jeg havde besluttet mig for, at fandt vi slangen, ville jeg måske tage fat i den. Den kunne jo ikke bide, havde jeg fået afvide. Nå, men jeg hentede Zanto, og fik ham til at undersøge værelset. Han var grundig, og søgte både nede i gulvplan, men også i bordplan. Det er utroligt svært, at lave et søg indendørs. Der er fært overalt. Der var katte i huset, som efter aftale, var lukket væk. Men ingen tvivl om, at Zanto vidste de var der. Zanto var meget interesseret i den indbygget reolen. Den blev undersøgt i alle leder og kanter. Vi gik videre til et par andre værelser, men det interesserede ikke Zanto. Vi vendte tilbage til slangerummet, og Zanto viste igen meget interesse for reolen. Men vi kunne jo ikke komme ind bag ved reolen, da den var sat fast til væggen. Manden i huset blev tilkaldt, og han hentede det værktøj der skulle til, for at man kunne komme ind bag ved reolen. Vi var da noget spændte, da noget af reolen blev taget væk. Ingen tvivl om, at Zanto var på rette spor. Der lå ret meget slangeham. Men her var der desværre også mulighed for, at den kunne gemme sig i alt den isolering, som var bag ved reolen. Hulrummet førte videre ind til flere gemmesteder, og der kunne Zanto ikke komme frem. Der blev opsat en slangefælde bag reolen, og de ville så på et senere tidspunt fjerne resten af reolen, så man bedre kunne komme til. Men jeg synes nu Zanto havde løst opgaven, selvom slangen ikke lige blev fundet den dag. Men jeg er sikke på, slangen nok skal komme til, at se dagens lys. :). Familien var meget tilfreds med Zantos indsats.

lørdag den 18. april 2009

Zantos fri ved fod

Jeg vil lige dele en lille video af Zantos fri ved fod med jer...

Velkommen til Gyldenkærne`s blog

Velkommen til Gyldenkærne's nye blog. Her kan du følge med i stort og små fra træning, konkurrencer og andre begivenheder i vores liv. Kig også forbi vores hjemmeside.